Far og søn brillerede til Mariagerfjord havørredkonkurrence

1.jpg De glade fangere ved havørredkonkurrencen i Mariagerfjord.

Foråret sprang for alvor, da Waders Lystfiskerforening afviklede Mariagerfjord Havørred konkurrence ved Danmarks smukkeste fjord. De 45 deltagere indvejede tilsammen 8 havørred, hvoraf Rasmus Sommer præsenterede den største på 60 cm.

Den 7. og 8. april afholdt Lystfiskerforeningen Waders en anderledes fiskekonkurrence i Mariager Fjord kaldet “ Mariagerfjord havørredkonkurrence”. I 24 timer kæmpede de 45 deltagere om at fange den tungeste havørred i Danmarks smukkeste fjord fra enten land eller vand.

2 (1).jpg Under konkurrencen var der besøg af Seatrout Mariager fjord, som fortalte om fisketure med pontonbåd.

Den første dag blev der indvejet fem havørreder, selvom det kolde vejr op til konkurrencen havde lagt en dæmper på fiskeriet. Søndag steg temperaturen til 20 grader og med næsten ingen vind blev det svære forhold. Trods det blev der indvejet 3 flotte havørreder, og ved indvejningen ved det Røde Pakhus på havnen i Hobro var der hygge og god stemning.

Søndag fik deltagerne besøg af Torben fra Future Fly som viste de nyeste guideline flues-tænger, liner, waders frem. De fik også besøg af Seatrout Mariager fjord som fortalt om fiske-ture med pontonbåd. Det var den erfarne pontonfisker Henrik Leth, der fortalte om de man-ge fiskemuligheder fra en oppustelig båd. De to største havørreder i konkurrencen blev faktisk fanget fra båd, så det er ikke uden en grund flere og flere bliver bidt af pontonfiskeriet.

4.jpg Rasmus Sommer med konkurrencens største havørred, som blev fanget på en tobis fisket fra båd.

Far og søn fangede fra båd den tungeste og næst tungeste havørred i konkurrencen. Kun 250 g var forskellen. Konkurrencens tungeste havørred blev fanget af sønnen Rasmus Som-mer og vejede 2,21 kg fordelt på 60 cm. Vinderfisken faldt for en tobis. Han modtog 5.000 kr. i kontanter og stor hæder fra de mange fremmødte. Faren Peter Sommer måtte nøjes med anden pladsen. Sidste års største havørred vejede 3,23 kilo og blev fanget af nr. 3 i konkurrencen, Thor Strange.

De otte havørreder som deltog i konkurrencen fordelte sig således:

1. plads Rasmus Sommer 60 cm og 2.21 kg
2. plads Peter Sommer 55 cm og 1.96 kg
3. plads Thor Strange 1.89 kg
4. plads Jesper Jørgensen 57 cm og 1.86 kg
5. plads Chris Hejgaard 55 cm 1.84 kg
6. plads Jonny Andersen 55.5 cm 1.79 kg
7. plads Niels Kongerslev 51 cm 1.45 kg
8. plads Andreas Buchave 50 cm 1.34 kg

3 havørred med sild .jpg Havørrederne har opdaget, at sildene er kommet.

Der blev ikke fanget nok havørreder i for hold til antallet af præmier, som i stedet blev truk-ket på deltagerbeviset. Om det skyldes de færre deltager, eller den Sibiriske kulde er svært at afgøre.

Lystfiskerforeningen Waders vil gerne takke alle deltagere for en spændende og hyggelig weekend. Mariager Fjord havørredkonkurrence vender tilbage i 2019.