Flue i eksprestempo gav 7,2 kilo havørred
Selvom sommeren lader vente på sig, det blæser og vandet er grumset er der stadig gode chancer for store fiskeoplevelser? Det var lige netop hvad Martin Trier Lund fra Gistrup fandt ud af den 2. juli, da han besøgte Lindenborg Å.
Matin startede sit fiskeri med de klassisk vådfluer, Sort Zonker og Red Tag Palmer, men de forsvandt i det kaffefarvede vand. Så skiftede han til en højtgående Uldsok bundet på en rørflue. Den blev hjemtaget i eksprestempo og så eksploderede vandet, da en af åens kæmper inhalerer den let dresseret flue.
En tung fight endte med, at årets første sommerfisk i Lindenborg Å blev en smuk havørredhun med en længde på 85 cm og en vægt på 7,2 kg. Det er uden tvivl Martins største havørred til dato og mon ikke han starter med en uldsok næste gang han tager til åen.
I skrivende stund bliver der fanget rigtig mange havørred i Lindenborg Å. Det er mange på 3 kilo og flere på 5-6 kilo så åen er bestemt et besøg værd.