Ny gedde-PR til Ljubisa i Slivsø
Det er vist ikke længere nogen hemmelighed, at den for 12 år siden gendannede Slivsø ved landsbyen Hoptrup mellem Haderslev og Aabenraa de sidste sæsoner har kastet flere store gedder af sig til både medlemmer af Sønderjysk Sportsfiskerforening og dagkortsfiskere.
En af søens trofaste gæster er Ljubisa Randjelovic, medlem i Sønderjysk Sportsfiskerforening gennem mange år, som har fanget flere flotte gedder ved vadefiskeri. Men sidste uge fik han Jack Pot idet han krogede, landede og genudsatte sin hidtil største hvasstande gedde på hele 113 centimeter. Ljubisa fangede bæstet på en såkaldt Dobb-daddy, der er en slags montage, hvormed man kan kaste en stor flue med sin spinnestang, fortæller hans ven, Peter Krüger i Go Fishing.