Tre konkurrencer på stribe
Der er trængsel på det fynske kystkonkurrencemarked i de kommende uger.
Først Go Fishings "Seatrout Open" fra 7.-9. april. Denne konkurrence er langt den dyreste at deltage i (450 kroner for voksne og det halve for juniorer under 16 år). Til gengæld er det også konkurrencen med den største førstepræmie.
Dernæst påskekonkurrencen i Faaborg, der har en præmiesum på 30.000 kroner. Der er indvejning alle påskedage på havnen i Faaborg.
Og endelig Langelandske Ørreddage den sidste hele weekend i april. Her er der præmier for godt 60.000 kroner på spil.