Ørreddage med foredrag
Tidligere begyndte Langelandske Ørreddage altid med et foredrag aftenen inden. Den tradition bliver genoplivet på fredag. Her stiller Mogens Winther op med både foredrag om og billeder fra fisketure til Cape Cod på den anden side af Atlanterhavet.
Cape Cod er en halvø, ikke så langt fra Boston, og i øvrigt på størrelse med Langeland. Men fiskene er både større og anderledes. Fiskeriet er efter Striped Bass, Bluefish og False Albacore - og de er store. Derovre er en fisk over meteren ikke ualmindelig.
Foredraget foregår i Sportsfiskeren Langelands klubhus på havnen i Rudkøbing fredag kl. 19.00. Her bliver der i øvrigt også solgt billetprogrammer til konkurrencen de følgende to dage, hvor der er præmier for i alt 62.000 kroner på spil.