Vejle Fisker - Ørreddags konkurrence for 51. gang
Saltvandsfiskeren Vejle indbyder den anden weekend i april til sin store kystkonkurence ved Vejle Fjord. I indbydelsen skriver foreningen, at lystfiskere i 50 år har kappedes om at lande den største havørred og vinde flotte præmier, idet konkurrencen først gang blev afholdt i 1967. Konkurrenccen har også været en indikator på, hvordan ørredbestanden trives i fjoden.
Ørreddags konkurrencen strækker sig fra fredag den 7. april kl. 15.00 til søndag den 9. april kl. 14.00. Men der er også en konkurrence, hvor der trækkes lod om fine præmier blandt alle dem, som har tilmeldt sig inden den 1. april.
Over weekenden arrangeres løbende lotteri, fiskedam med mere, med mange skønne og flotte præmier, som er sponseret af lokale forretningsdrivende og fiskerirelaterede virksomheder fra hele landet. Saltvandsfiskeren Vejle ville ikke have kunne klare dette arrangement, uden en uvurderlig støtte fra sponsere over hele landet.
I år har denne støtte og opbakning gjort, at Saltvandsfiskeren Vejle kan præsentere præmier, for en samlet sum af 140.000 kr. Foreningen håber, at alle disse flotte præmier vil trække rigtig mange lystfiskere til konkurrencen, hvor man også i år vil kræse om fiskerne lørdag middag med gratis frisk grillet pølser.
Overskuddet fra arrangementet går ubeskåret Vejle Fjords ørredfond, der uddeler midler til projekter, der kan være med til at støtte fiskebestanden i Vejle fjord – det kan f.eks. være til genopretning af vandløb, så der sikres gode gyde pladser for fjordens havørreder.