Spørgeskemaundersøgelse om lystfiskerturisme
Fishing Zealand er partner i det EU-støttede projekt CATCH, der omhandler bæredygtig lystfiskerturisme omkring Østersøen. I den forbindelse er der lavet en spørgeskemaundersøgelse, der skal undersøge hvilke kriterier lystfiskere lægger vægt på, når de vælger fiskedestination.
Fishing Zealand er partner i det EU-støttede projekt CATCH sammen med en række partnere fra Tyskland, Litauen og Polen. Projektet omhandler bæredygtigt lystfiskerturisme omkring Østersøen og er tidligere blevet omtalt her på bloggen. Du kan læse mere om projektet her.
Som en del af projektet har Rostock Universitet til opgave at lave en spørgeskemaundersøgelse omkring lystfiskerturismen for at blive klogere på, hvordan lystfiskere tænker, og hvilke kriterier der lægges vægt på, når lystfiskere vælger destinationer til deres fiskeferier.
I den sammenhæng er der netop brug for din hjælp – og det tager kun 12-15 minutter at udfylde den online spørgeskemaundersøgelse, som du finder via dette link:
De vil meget gerne modtage din besvarelse senest d. 15. marts, hvor spørgeskemaundersøgelsen slutter. Data fra denne undersøgelse vil blive behandlet fortroligt og vil kun blive brugt i forbindelse med dette forskningsprojekt.
Fishing Zealand og Danmarks Sportsfiskerforbund opfordrer til deltagelse i denne online spørgeskemaundersøgelse, hvor dine svar vil bidrage til at forstå lystfiskers krav og forventninger til en god fiskeoplevelse.
Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres i alle de fire deltagende lande, og Fishing Zealand vil også kunne drage nytte af de resultater, der herved frembringes.
Har du spørgsmål til spørgeskemaundersøgelsen, er du meget velkommen til at kontakte den danske projektleder på CATCH, Niels Lagergaard Pedersen, på email: ndpn@vordingborg.dk