Samme størrelse, samme sted - for 65 år siden
Som 12-13 årig fangede Harry Andersen en stor gedde i en mose ved Vissenbjerg, en gedde på godt 10 kg. Og lidt før jul gentog Harry Andersen, der i dag er 78 år, præstationen: En gedde på 10,4 kg, 111 cm lang.
Fuldstændig samme sted, i samme mose.
- Det er da lidt af en mærkværdighed. I alle årene imellem er det ikke lykkedes mig at fange en gedde over 10 kg, og så skulle det lige være samme sted som dengang, fortæller Harry Andersen, der bor på Gammel Færgevej på Thurø. I alle årene har Harry Andersen fisket jævnligt.
Til at fange den store gedde brugte Harry Andersen en wobler.
- Jeg havde også købt nogle sild. Men de gav kun nogle mindre gedder, der allesammen var temmelig magre, hvorfor ved jeg ikke, tilføjer Harry Andersen.