Flot debut på Stevns

bobbi1.JPG

På sin allerførste kysttur til Stevns lykkedes det Bobbi Leth fra København at fange sin første havørred over mindstemålet, og man må sige, at det skete med manér.Han var sammen med nogle venner på Stevns lørdag den 4. februar og fik turens eneste fisk, der huggede på en Snurrebasse str. 2. 

Det lykkedes en af vennerne at nette fisken, som blev målt og vejet til 73,5 cm og 4,2 kg.Med diset vejr og let pålandsvind kunne man godt sætte næsen op efter flere fangster, men trods et pladsskifte fra Holtug til Bøgeskoven skete der ikke mere, men Bobbi var nu alligevel rigtig godt tilfreds.

- Det var endda debut med min nye Westin 6 stang og Penn hjul, så man må sige, at det hele gik op i en højere enhed i går, fortæller han til Sportsfiskeren.

bobbi2.JPG