Bornholm leverer sølvet
Fiskeriet på øen har været lidt op og ned den sidste tid, men et vejrskifte er aldrig helt forkert og kan ret så ofte give pote!
Det var også tilfælde her hvor Mats Schroeter fra Snogebæk lige ramte helt rigtigt. Han har selv været ud for både op og nedtur med fiskestangen den sidste tid og blandt mange nulture blev det til nogle gode fisk og så lige denne her, som er en af de rigtig gode! Mats fik den fine havørred som målte hele 75cm og 5,3 kg her midt i februar på en dag med dis og tåge og let gang i vandet. Og hvor den sidste sne smelter og et beskedent strejf af forår præger naturen.
Det er de nær helt perfekte forhold til klippeøens blanke sølvbamser og med lidt held fortsætter starten af det gode fiskeri og bliver bedre i takt med at temperaturene stiger og der kommer mere og mere liv langs øens kyster.