Over mindstemålet med manér
At fange en havørred over mindstemålet på flue fra kysten har været et mål for Casper Kenny Lundqvist i 2016, og her hvor året er ved at rinde ud, lykkedes det i den grad endelig for ham.
At fange en havørred over mindstemålet på flue fra kysten har været et mål for Casper Kenny Lundqvist i 2016, og her hvor året er ved at rinde ud, lykkedes det i den grad endelig for ham.
I løbet af året har han fået en del ørreder under målet og mistet enkelte større, men ingen over mindstemålet, men det blev der lavet om på, da han sammen med en kammerat var taget til Stevns Klint onsdag den 28. december. Forholdene var fine efter stormen med stille, klart vand, og hans kammerat fik hurtigt en undermåler. Casper valgte at skifte til en hjemmebundet hvid baitfish flue, som havde forladt fluestikket aftenen før. Det skulle vise sig at være en god ide.
- Vi har fisket 1-1½ time, da jeg får fisk på. Jeg strammer op og kan mærke vægt bag, YES! En over målet. Den svømmer mod mig, jeg kæmper med at få strippet line ind, men den når at blive løs et par gange. Havde halvt sagt farvel til fisken på grund af min uheldige start på fighten. Den laver et udløb, hvilket jeg er nødt til at ”bremse” med hånden på hjulet, da bremsen er alt for løs. Den forsøger at springe, kan se den er RIGTIG PÆN! beretter Casper.
Casper får styr på bremse og line, men da fisken begynder at springe, bliver benene som gele, og pulsen stiger voldsomt. Mindst 5-6 gange er den ude af vandet, inden den i tredje forsøg ender i fangstnettet.
Oppe på land kan de måle og veje den til 71,5 cm og 5,0 kg.
- Min første fluefangede havørred over målet og første havørred på egen flue. Fangede den omkring kl. 9 i morges, og jeg er stadig rundtosset, slutter en glad Casper.