Planer for fiskepleje: Sådan bliver de lavet

Over hele landet er der lavet planer for fiskeplejen i vandløbene. Planerne kortlægger omfang og udbredelse af den naturlige produktion af ørredyngel i vandsystemerne, og på baggrund af disse data laves en rapport, som beskriver de aktuelle forhold og anviser tiltag, der kan forbedre den naturlige ørredbestand.

Det kan både ske ved at forbedre de fysiske forhold i vandløbene og ved at udsætte ørreder, og planerne bliver derfor et vigtigt redskab for de lokale vandløbsmyndigheder og de frivillige vandplejefolk i foreningerne, når de skal prioritere deres indsats.

Sådan udarbejdes fiskeplejeplanerne
Vi har fået fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk til at svare på en række spørgsmål for at få belyst, hvordan planerne bliver til. Her kan du læse svarene og blive klogere på processen.

– Hvornår træder de nye planer for disse områder i kraft?
For udsætning af yngel og ½-års-ørred gælder den nye plan allerede året efter bestandsundersøgelsen. Udsætningerne af 1-års-ørred og smolt gælder først et år senere, idet denne gruppe allerede er i produktion, når man udfører undersøgelsen.

– Hvilken rolle spiller frivillige hjælpere i forbindelse med undersøgelserne?
Undersøgelserne foregår i et samarbejde mellem DTU Aqua og de lokale lystfiskerforeninger, som deltager i feltarbejdet og oftest er dem, der varetager fiskeplejen i de pågældende vandløb. Uden denne hjælp havde der ikke været ressourcer til at udføre så mange undersøgelser hvert år.

Endvidere har der i år været flere medarbejdere fra de forskellige kommuner, som har deltaget i undersøgelserne. Derved opnår kommunerne at få et styrket kendskab til vandløbene og den tilhørende fiskebestand, hvilket er værdifuldt i kommunernes arbejde med at opnå miljømålsopfyldelse for fisk i vandløbene.

– Hvordan sikrer man sig, at de fisk, man finder, ikke er udsatte fisk, men resultat af naturlig gydning?
Om efteråret, forud for undersøgelsen, bliver de ansvarlige for ørredudsætningerne i de pågældende vandløb/foreninger kontaktet og bedt om ikke at udsætte ørredyngel i det år, hvor undersøgelsen skal foregå. Derved sikrer man, at de ½ år gamle ørreder, som bliver registreret ved undersøgelsen, alle stammer fra naturlig gydning.

– Hvordan fastsætter man efter undersøgelsen, hvor mange fisk der skal udsættes i et givent vandløb?
Ud fra elektrofiskeriets resultater kan den samlede ørredbestand i de enkelte vandløb beregnes. Denne sammenholdes med vandløbets fysiske kvalitet, og dermed kan størrelsen på vandsystemets samlede bærekapacitet vurderes. Til slut kan differencen mellem vandsystemets aktuelle produktion og bærekapacitet beregnes og danne grundlag for udsætningernes størrelse og aldersfordeling på de enkelte udsætningslokaliteter.

Naturforholdene på vandløbsstrækninger, herunder vanddybde, bundens beskaffenhed og naturlige skjul spiller således en stor rolle for både antallet og alder på de fisk, der kan blive udsat på en given lokalitet.

Til slut bliver der beregnet en eventuel mundingsudsætning, som er ørredsmolt, der bliver udsat i vandløbet tæt ved udmundingen, så de hurtigt kan vandre ud i saltvand. Man beregner vandløbssystemets aktuelle produktionsareal og ørredbestand samt den oprindelige smoltproduktion, og herefter bliver det vurderet, om der er behov for udsætning af ørredsmolt. Antallet af udsætningssmolt beregnes som differencen mellem vandløbets oprindelige smoltproduktion og den aktuelle smoltproduktion.

For hvert vandløb og for hver enkelt lokalitet er der udarbejdet et udsætningsskema, der angiver de præcise udsætningsmængder og -lokaliteter. Undersøgelsesstationerne og udsætningslokaliteterne indtegnes på et kort, der er bilag til planen.

– Peger planen også på andre tiltag, man kan foretage for at forbedre vandløbets fiskebestand?
Planerne for fiskepleje beskriver forslag til forbedring af de fysiske forhold samt en nærmere beskrivelse af observerede problemer med passageforhold, vandløbsvedligeholdelse, tilgroning, mangel på gydegrus og skjul, sandvandring og forurening. Dette er beskrevet for hvert enkelt vandløb. DTU Aqua har også udarbejdet en vejledning i, hvordan man kan restaurere vandløb. Den kan man finde her.

Passageforhold
Med henblik på at opnå en så stor naturlig selvreproducerende fiskebestand som muligt er det nødvendigt at give vandrefiskene fri op- og nedstrøms passage i vandløbene. Dette kan man bl.a. opnå ved at fritlægge rørlagte strækninger, så der bliver skabt fri passage for ørreder m.m. til opstrømsliggende gydeområder. Dårlige passageforhold ved vejunderføringer kan udbedres ved udlægning af sten og gydemateriale. Desuden beskrives det i planen, om der er dårlige passageforhold eller spærringer i form af opstemninger m.m..

Vandløbsvedligeholdelse
Omkring grødeskæring i vandløb er det vigtigt at slå fast, at grødeskæring i enhver form alene sker for at forbedre vandløbenes naturgivne evne til at bortlede vand fra arealerne omkring vandløbene. I vandløbene indebærer grødeskæring en negativ påvirkning af planter, smådyr, fisk og de fysiske forhold. Miljøvenlig grødeskæring søger at mindske de negative påvirkninger. Det vil således kunne gavne smådyr, vandplanter og fisk, at der praktiseres miljøvenlig grødeskæring, indtil vandløbene viser tegn på at kunne tåle ophør af grødeskæring.

Momentant ophør af grødeskæring i stærkt regulerede og hårdt vedligeholdte vandløb kan være problematisk, idet ophør kan være forbundet med tilgroning og aflejringer og dermed tab af både vandløbskvalitet generelt og fiskevandskvalitet specielt.

Grødeskæringen bør i alle vandløb udføres, sådan at der efterlades grøde på bunden af vandløbene til at give strømlæ, skjul og levesteder, og at der langs bredderne efterlades bræmmer af kantvegetation til gavn for især de små fisk. Betydningen af bredzonens bræmmer af delvis vanddækket kantvegetation for små individer af ørred kan således ikke pointeres stærkt nok. Og netop disse bræmmer er ofte fraværende eller dårligt udviklede i små, dybt nedskårne vandløb med stejle brinker og skygge fra høj brinkvegetation.

Det er et grundlæggende problem, at stort set alle små vandløb er regulerede/kanaliserede, og at de ofte er dybt nedskåret under terræn. I mange små vandløb er det ikke muligt at opfylde miljømålene alene gennem miljøvenlig grødeskæring. Ofte vil en egentlig restaurering af den fysiske vandløbskvalitet være nødvendig, eksempelvis i form af udlægning af grus og sten.

Gydegrus og skjul
Udlægning af gydegrus kan være relevant på strækninger, hvor de rette forhold såsom et passende fald på vandløbsbunden, en passende vandhastighed og en god vandkvalitet er til stede. I forbindelse med etablering af gydebanker kan det være nødvendigt at etablere sandfang, der bør placeres umiddelbart opstrøms gydebankerne.

Ud over på denne måde at skabe flere egnede gydepladser er det ligeledes vigtigt at skabe en større fysisk variation i vandløbene. Dette kan gøres ved at udlægge større sten og dødt ved. Disse tiltag vil resultere i flere skjul, standpladser og dermed øge den fysiske variation for både fisk og anden vandløbsfauna.

– ”Planer for fiskepleje” hed tidligere ”Udsætningsplaner”. Hvad ligger der i denne navneændring?
Fokus i fiskeplejen har i de senere år udviklet sig i retning af at have stadig større fokus på naturgenopretning og naturlig reproduktion af fiskebestande, så planerne kan understøtte det arbejde, der også foregår for et forbedre fiskebestandene i forbindelse med statens vandplaner. Derfor anbefales det også ofte at udføre restaureringstiltag, så der kan genskabes naturlige fiskebestande i stedet for at udsætte fisk.

De nye Planer for fiskepleje bliver sendt til de lokale lystfiskerforeninger samt til en lang række myndigheder.