Vores initiativer til vandløb uden dambrug:
Mennesket har gennem århundreder udnyttet vandløbene og med stemmeværker spærret for vandets frie løb. Vi har udnyttet vandet til engvanding, mølledrift, energiproduktion og senere fra omkring 1950'erne til fiskeopdræt i ferskvandsdambrug. Det er gået hårdt ud over vores vilde bestande af havørred, laks og andre vandrefisk.
En spærring forhindrer nemlig fiskene i at nå til og fra gydepladserne. Den kan samtidig medføre øget dødelighed for nedtrækkende smolt og kan i værste fald udrydde en bestand. Det skete eksempelvis for laksen i Gudenåen efter etablering af Tangeværket.
Derfor arbejder Danmarks Sportsfiskerforbund på at skaffe fri faunpassage ved spærringer rundt om i Danmark. Det gælder både kraftværker, dambrug, mølleopstemninger, engvandingsanlæg og rørunderføringer.
Løsningsforslag
Det varierer ofte fra sag til sag, hvad der skal til for at skabe fri faunapassage. Omgivelserne ved spærringen, den politiske situation eller lokale interesser spiller naturligvis ind på, hvilke løsninger der er mulige at opnå ved en given spærring.
Generelt mener vi dog, at den bedste løsning er at fjerne spærringen og genskabe vandløbets oprindelige forløb. Spærringer er som regel placeret, hvor vandløbet har størst fald – strækninger der især har stor betydning for fiskenes gydemuligheder.
Omløbsstryg, som leder vand uden om spærringen, er sjældent den bedste løsning, men kan i nogle tilfælde accepteres.
Initiativer til at sikre vandløb uden spærringer ved vandkraftværker:
Sagsbehandlingen er ofte kompleks, når det handler om at fjerne spærringer ved vandkraftværker. I disse sager fremskaffer Danmarks Sportsfiskerforbund bl.a. dokumentation i form af faglige rapporter og sikrer, at de bedste løsningsmuligheder for fiskebestandene kommer i spil.
Initiativer til at sikre vandløb uden dambrugsspærringer:
Kraftværker
Der findes relativt få danske vandkraftværker, men den type spærringer har ofte store konsekvenser for vandringsmulighederne for vores vilde fiskebestande. Vandkraftværkerne spærrer for store opstrømsliggende strækninger og kan i nogle tilfælde begrænse fiskenes adgang til hundredevis af kilometer gyde- og opvækstvand. Samtidig medfører de en øget dødelighed for udtrækkende smolt og ål, der kværnes i turbinerne. Sødannelser opstrøms spærringerne betyder, at de nedtrækkende smolt mister orienteringen og dermed ender som føde for søens rovfisk og fugle.
Det kan ofte være vanskeligt at skabe fri passage, da vandkraftværkerne både kan have lokalhistorisk og kulturel værdi, samtidig med at løsninger i form af genslyngning af vandløbet eller etablering af omløbsstryg kan være omkostningstungt.
Dambrug
I Danmark findes der fortsat mange og også store dambrug. Skal dambrugene undgå at have en negativ effekt på fiskenes vandringsmuligheder kræver det, at de nedlægges eller ændrer deres vandindvindingsmetoder. Det kan være omkostningstungt, og holdbare løsninger skal derfor ofte findes i tæt samarbejde mellem myndighed og dambrugsejer.
Mølleopstemninger
Møllespærringer kan have stor kulturhistorisk værdi. Derfor kan der være særlige lokale og politiske forhold, der skal tages hensyn til, når der skal arbejdes på fri passage ved denne type spærringer. Ellers ses de samme udfordringer som ved dambrugsspærringerne, hvor løsningerne ofte er omkostningstunge.
Engvandingsanlæg
Konsekvenserne af engvandingsanlæg kan ofte være store, men heldigvis findes de kun få steder i landet. Ved Skjern Å og Rind Å medfører engvandingsanlæg dog store problemer – bl.a. med Skjern Å Nørrekanal, også kaldet Skjern Å-forvirringen.
Rørunderføringer
Rørunderføringer kan virke som spærringer, hvis de er etableret forkert. Udlægning af sten og grus kan i mange tilfælde nemt og billigt løse problemet.