Miljøministeren modtager 11.400 underskrifter for en mere bæredygtig forvaltning af skarven

Torben Kaas Magnus Heunicke Torben Kaas kunne i dag overrække 11.432 underskrifter for en mere fair skarvforvaltningsplan til miljøminister Magnus Heunicke. Miljøministeren lyttede med alvor til problematikken med skarverne, og ville bringe inputtet med i sit videre arbejde for en rig natur. Foto: Andreas Findling-Rottem

Nøjagtigt 11.432 har skrevet under på, at der er behov for en bedre og mere bæredygtig forvaltning af skarven for at passe på sårbare fiskebestande i Danmark. Underskrifterne blev i dag afleveret til miljøminister Magnus Heunicke.

241027 DSF Kongres Bestyrelse Suppleanter 1667

Torben Kaas, Formand

Danmarks Sportsfiskerforbund

Om projekt Smoltvagt
Projekt Smoltvagt har til formål at motivere lystfiskere over hele landet til at bortskræmme skarver og andre fiskespisende fugle, når der udsættes ørredsmolt i udmundingerne af de danske vandløb i april. Målet er at flere ørredsmolt overlever ved udsætningen.

 

Der bliver årligt udsat ca. 1,6 millioner ørredsmolt, hvoraf 1,2 millioner er i regi af Fisketegnsmidlerne, 400.000 i regi af Havørred Fyn – og i år også 100.000 i regi af Dansk Lystfiskeri.

 

Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Lystfiskeri, Lystfisker Danmark, Dansk Laksefond, Fyns Laksefisk og Havørred Fyn er projektpartnere i projekt Smoltvagt.

 

Projektpartnerne forventer at samle ca. 1.000 frivillige smoltvagter.

Skarven sætter en lang række fiskebestande under stort pres i både saltvand og ferskvand, heriblandt truede arter som stalling og snæbel. Det bekymrer Danmarks Sportsfiskerforbund og tusindvis af lystfiskere, som har skrevet under på, at vi med en bedre og mere bæredygtig skarvforvaltning kan og skal passe på fiskebestandene.

I dag overrakte Danmarks Sportsfiskerforbund de 11.432 underskrifter for en bedre skarvforvaltning til miljøminister Magnus Heunicke under et møde på Christiansborg. Underskrifterne blev formidlet på et naturtro billede af den smukke stalling, som er truet af skarvens prædation i vandløb.

Stallingbestandene er siden 2010 gået tilbage med cirka 90 % og er tæt på at uddø i Råsted Lilleå i Vestjylland – udelukkende på grund af prædation fra skarven. En anden fiskeart, snæblen, der i forvejen er på randen til udryddelse, presses også hårdt af skarven.

Projekt Smoltvagt
Magnus Heunicke blev desuden orienteret om det aktuelle projekt Smoltvagt, der skal beskytte de sårbare ørredsmolt ved udsætningerne i april måned. Over hele landet kan frivillige lystfiskere fra slutningen af marts melde sig som smoltvagter for at skræmme skarven og andre fiskespisende fugle væk fra åmundingerne i de kritiske dage, hvor nye udsætningssmolt tager den farefulde vej ud i havet.

Flere lystfiskerforeninger oplever, at skarverne er massivt til stede i forbindelse med udsætninger af ørredsmolt, og undersøgelser af prædation på ørred- og laksesmolt har vist, at cirka halvdelen af smoltene bliver ædt i den korte periode, hvor de trækker mod havet. Dermed er der et stort behov for at beskytte smoltene i den sårbare periode, hvor de trækker ud i havet.

Frivillig indsats må ikke stå alene
Danmarks Sportsfiskerbund håber, at modtagelsen af de 11.400 underskrifter har gjort indtryk på miljøministeren.

– Miljøministeren lyttede med alvor til vores bekymringer for de sårbare fiskebestande, der mange steder er hårdt pressede af skarven og ville sørge for, at billedet af stallingen fik en plads på væggen i ministerkontoret. Han konstaterede samtidigt, at man med skarvforvaltningsplanen for skarver fra 2022 allerede havde imødekommet, nogle af Forbundets ønsker, men han ville tage vores input med tilbage i ministeriet og til Miljøstyrelsen, siger formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas.

– Vi gentager til enhver tid budskabet og vil naturligvis gerne deltage i arbejdet med en ny skarvforvaltning, der er tilpasset lokale forvaltningsbehov og samtidig ikke alene hviler på initiativer fra de frivillige, men lægger et større ansvar hos staten for at sikre truede fiskearter mod udryddelse, siger Torben Kaas.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"