Her kan du få viden om udsætning af ørredsmolt i Danmark
DTU Aqua har samlet den tilgængelige viden om udsætning af ørredsmolt i en stor rapport.
DTU Aqua har udgivet en ny rapport, hvor forskerne sammenfatter al den viden, der er tilgængelig om udsætninger af ørredsmolt. Rapporten behandler, hvorfor og hvordan udsætningerne foretages, men ser også på, hvor effektive udsætningerne er, og hvilke risici der er forbundet med dem. Endelig kommer rapporten med en række anbefalinger om kommende udsætninger og forslag til opfølgende undersøgelser.
Der er gennem mange år udsat ørredsmolt i Danmark, men måden, det er sket på, har ændret sig i løbet af årene.
I starten var udsætningsfiskene større og ældre end de nuværende, og de var overvejende afkom af moderfisk, der gennem adskillige generationer havde befundet sig i dambrug, såkaldt domesticerede fisk. Fiskene blev udsat både i vandløbsmundingerne og direkte på kysten.
Her finder du hele rapporten:
Rapporten med titlen "Udsætning af ørredsmolt i Danmark - en vidensyntese" kan du læse her.
Ændret praksis
Fra 2001 blev smoltudsætningerne omlagt, så der efter nogle år udelukkende blev anvendt afkom af vilde fisk, og fiskene blev stort set kun udsat i vandløbsmundingerne. Efter nogle år blev det desuden praksis kun at benytte afkom af vildfisk fra det lokalområde, hvor udsætningerne blev foretaget.
Omlægningerne skete efter anbefaling fra Wilhjelmudvalget, der havde til opgave at lægge rammerne for den fremtidige naturbeskyttelse og forvaltning af naturen i Danmark. Hensigten var at undgå unødig strejfning af fisk, der ikke var præget på et bestemt vandløb, for at begrænse risikoen for at de vilde ørredbestande blev genetisk påvirkede af de domesticerede fisk.
Der er gennem mange år lavet en lang række undersøgelser i forbindelse med udsætning af ørredsmolt, men da der netop har været den praksisændring, som er nævnt ovenfor, kan det være svært at sammenligne resultaterne på tværs af de to perioder. Desuden har fiskeri- og miljøforhold ændret sig, så de ældre undersøgelser har i dag begrænset værdi, når man skal vurdere fiskenes overlevelse og genfangsten af udsatte fisk.
Bemærkelsesværdigt resultat fra undersøgelse i Isefjorden
Netop undersøgelser af hvor mange af de udsatte fisk, der efterfølgende blev fanget af lystfiskere, har vist svingende resultater, der har givet anledning til overvejelser om udsætningernes værdi i forhold til de resultater, man kan opnå ved at forbedre fiskenes muligheder for selv at reproducere sig.
Ved en undersøgelse i Isefjorden i 2014-15 blev alle udsætningsfisk de to år fedtfinneklippede – 96.800 stk. og 95.800 stk. En række lokale lystfiskere skulle derefter indberette, om deres fangster i fjorden var med eller uden fedtfinne. Da det antal vilde fisk, der trækker ud i fjorden, er langt lavere end antallet af udsætningsfisk, skulle man forvente, at fangsten af fedtfinneklippede fisk ville dominere, men det modsatte viste sig at være tilfældet, idet kun 18,2 % af fangsterne var fedtfinneklippede. Undersøgelsen viste også, at udsætningsfiskene primært indgik i fiskeri over to år, inden de forsvandt, nemlig som undermålsfisk og næste år som fisk over 40 cm.
Konklusioner
I rapporten gennemgår forskerne fra DTU Aqua de undersøgelser, der er lavet gennem årene, og på baggrund heraf drager de nogle konklusioner og kommer med anbefalinger til fremtidig praksis.
Det konkluderes sammenfattende, at målet om selvreproducerende ørredbestande, der kan tåle et vist fiskeri, bedst opnås ved at habitat- og miljøforhold optimeres, og at fiskenes adgang til gyde- og opvækstområderne sikres. Hvis bestandene er svage, anbefales det, at fiskeriet reguleres og eventuelt helt standses. Udsætninger kan primært anbefales, hvor en vild bestand er under pres og da kun i form af afkom fra bestandens egne fisk, sådan som det for eksempel sker ved udsætning af laks i flere jyske vandløb. Det anbefales også, at udsætningerne generelt sker i så unge livsstadier, som muligt.
Fiskeriudsætninger
Mundingsudsætninger kan kun anbefales, når de sker som deciderede fiskeriudsætninger. Det vil sige udsætninger, der alene har til formål at sikre et bedre rekreativt fiskeri i et bestemt geografisk område.
"De steder i Danmark, hvor der er oprindelige vilde ørredbestande, vil mundingsudsætninger således ikke kunne anbefales, medmindre påvirkningen af disse vurderes at være minimal. Et område, hvor forbeholdene mod mundingsudsætninger er begrænsede, er visse steder på Sjælland, hvor der ikke findes vilde ørredbestande. Omkring Fyn, hvor det er dokumenteret, at der findes vilde ørredbestande, skal man være mere varsom med at foretage mundingsudsætninger", skriver forskerne i rapporten og fortsætter:
"Uanset valget bør man i alle tilfælde nøje overveje fordele og ulemper ved udsætningen samt i fald det besluttes at udsætte, overveje hvad der kan gøres for at minimere eventuelle negative påvirkninger af de eksisterende vilde bestande."
Anbefalinger
Rapporten kommer med nogle anbefalinger i forhold til udsætningspraksis og peger desuden på en række forhold, hvor det vil være hensigtsmæssigt med yderligere undersøgelser. Det drejer sig om følgende anbefalinger:
-
Såfremt man ønsker at udsætte smolt, bør de fedtfinneklippes. Dette kan anvendes til at opgøre, hvor stor en andel de udsatte fisk udgør af fangsterne samt minimere risiko for, at udsatte fisk inddrages i avlen. Endvidere giver det lystfiskeren mulighed for at vælge, hvilke ørreder - udsatte eller vilde - der hjemtages.
-
Generelt bør udsætninger af smolt følges op med regelmæssige undersøgelser af overlevelse og effekt på fiskeriet samt tilbagevending til udsætningsvandløbet og strejfrater.
Opfølgende undersøgelser
For at vurdere eventuelle muligheder for optimering af udbyttet og/eller minimering af negative effekter anbefales det at overveje at lave en række opfølgende undersøgelser i forbindelse med den nuværende udsætningspraksis. Specifikt peges der på disse områder:
-
Sammenlignende undersøgelser af udbytte af henholdsvis 1-års og 2-års fisk.
-
Sammenligne tidlig udsætning med udsætning foretaget under det vilde smoltudtræk.
-
Sammenlignende udsætning i henholdsvis relativt lukkede områder (fjorde) og på åben kyst.
-
Sammenligne udsætninger i områder med henholdsvis høj og lav prædation.
-
Undersøge forskel i smoltificeringsrate mellem udendørs- og indendørsopdræt.
Derudover kan der under natur- og autencitetsmæssige hensyn overvejes at vurdere følgende:
-
Udsætning af domesticerede fisk versus udsætning af vilde fisk
-
Kyst- versus mundingsudsætninger
-
Udsætning af ørredsmolt versus regnbueørredsmolt
-
Udsætningspotentiale af sterile ørreder
Endelig peges der på, at der bør skabes klarhed over, om fisk, der er udsat i mundingerne af vandløb uden egenproduktion, søger andre steder hen som tilbagevendende gydemodne fisk, hvis de ikke finder egnede gydesteder i udsætningsvandløbet.
