Oplever du tegn på iltsvind? Giv os besked

Hver eneste sommer og efterår opstår der iltsvind i de indre danske farvande, og 2022 er ingen undtagelse. Årets første iltsvindsrapport fra DCE ved Aarhus Universitet viser, at udbredelsen af iltsvind denne sommer dækkede et dobbelt så stort område som på samme tidspunkt i 2021.

Rapporten bygger på iltmålinger fra perioden 1. juli til 24. august, suppleret med modelberegninger, der tilsammen giver et billede af udbredelsen af iltsvind i de kystnære havområder.

Ifølge rapporten er der moderat iltsvind i dele af Kattegat, Samsø Bælt, Storebælt, Øresund og Østersøen. Der er kraftigt iltsvind i dele af Mariager Fjord, Limfjorden, store dele af det Sydfynske Øhav og i bunden af Isefjorden. Tilmed er der fundet døde bunddyr, fisk og planter i Halkær Bredning i Limfjorden og døde bunddyr i Smålandsfarvet vest for Sydsjælland, som har mistet livet som følge af kraftigt iltsvind.

– Det er desværre slet ikke overraskende, at rapporten melder om alvorligt iltsvind i store dele af vores indre farvande. Lystfiskere over hele landet har observeret kraftig algevækst på kysterne allerede i forsommeren, og når de store algemængder begynder at rådne på havbunden, vil det resultere i iltsvind, siger Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Lokalt iltsvind kan være overset
De mange alge-observationer giver grund til at forvente udbredt iltsvind helt ind i efteråret, og måske også mere udbredt end de officielle iltsvindsrapporter kan dokumentere.

– Ifølge årets første iltsvindsrapport har der i juli-august ikke været iltsvind i Vejle Fjord. Men beretninger fra lokale fritidsfiskere tyder på, at der faktisk er områder med iltsvind i fjorden. Vi har hørt om, at fjordens krabber sidder oppe i den øverste del af garnet, og det gør krabber, når de vil undvige iltsvind, fortæller Kaare Manniche Ebert.

– Så selvom rapporten giver et vigtigt billede af udbredelsen af iltsvind i Danmark, kan der sagtens være iltsvind lokalt, uden at det bliver fanget i de store målinger eller sandsynliggjort af forskernes modelleringer, forklarer han.

En mavepuster til havmiljøet
I Sportsfiskerforbundet mener vi, at vores politikere bør vedtage en mere ambitiøs plan for, hvordan Danmark kan nedbringe udledninger af næringsstoffer til havmiljøet i en sådan grad, at det kan forhindre voldsom algevækst og iltsvind. Og vi har travlt, for nogle havområder bliver udsat for iltsvind igen og igen – år efter år.

– Hver eneste episode med iltsvind er som at give havmiljøet en mavepuster. Hvis der er ålegræs, dør det, fiskene forsvinder, og de bundlevende dyr går til. Ved kraftigt iltsvind er der risiko for frigivelse af den giftige gas svovlbrinte, der rydder alt liv af vejen. Vi ved reelt ikke, hvor mange slag der skal til, før havmiljøet ikke længere er i stand til at rejse sig igen. Meget tyder dog på, at havet for alvor er sendt til tælling og får meget svært ved at rejse sig igen, siger Kaare Manniche Ebert.

Hold øje med tegn på iltsvind
Danmarks Sportsfiskerforbund vil gerne supplere efterårets månedlige iltsvindsrapporter med en kortlægning af de iltsvindsramte områder, der bliver opdaget af lystfiskere og andre brugere af havet. Derfor beder vi dig om at dele dine observationer af iltsvind på kysterne, akkurat som alle jer, der har fortalt os om kraftig algevækst i løbet af sommeren. Send dine billeder, video og/eller observationer til havetlider@sportsfiskeren.dk.

Tegn på iltsvind kan blandt andet være:

• Usædvanlig adfærd hos prædatorer. F.eks. måger i stort antal, der dykker helt inde på lavt vand.

• Hvide belægninger på havbunden, der kaldes liglagen. Belægningen består af de svovlbakterier, der er i gang med at opbruge den sidste ilt i vandet til at nedbryde algerne. Selv på lavt vand er det muligt at spotte hvide ligpletter på bunden.

• Grumset, lerfarvet vand i områder uden bølger. Det meget uklare vand opstår, når der er sket en bundvending i forbindelse med kraftigt iltsvind.

• Døde fisk og andre dyr i stort antal i vandet eller skyllet op på stranden. Når ilten er sluppet op, bliver fiskene kvalt. Det går helt galt, når bunden begynder at frigive den giftige gas svovlbrinte, som dræber alt liv i området.