Ny plan for fiskepleje: Stor forskel på ørredens trivsel på Lolland, Falster og Møn
Gydefiskene finder også op i de små vandløb på Østfalster.
Foto: Allan Hansen.
I 2020 blev vandløbene på Lolland, Falster og Møn undersøgt, og det har nu udmøntet sig i en ny plan for fiskepleje for området. Undersøgelsen viste, at der var få vilde ørreder på Lolland, fremgang på Falster og fordobling på Møn. Planen peger også på en række forhold, der kan forbedres, så flere steder kan leve op til målet om god eller høj økologisk tilstand.
Vandløbene på Lolland, Falster og Møn er blevet grundigt undersøgt af DTU Aqua i 2020, og den nye plan for fiskepleje for området er ny klar.
I alt 126 stationer blev undersøgt. Ved 73 stationer blev der kun foretaget en besigtigelse, mens der ved de resterende 53 blev foretaget elfiskeundersøgelse, så fiskebestanden kunne bestemmes.
Flere steder med ørreder
Henover perioden fra 1993 til 2020 er der flere og flere steder, hvor der bliver fundet ½-årsørreder i vandløbene i området. I 1993 gjaldt det 29 % af de undersøgte stationer. Det voksede til 43 % og 48 % i henholdsvis 2002 og 2010, mens forekomsten var nået op på 58 % i 2020.
Den positive udvikling skal desuden ses i lyset af, at der bliver elfisket på flere og flere stationer. I 1993 skete det kun på 7 stationer, mens det i 2020 var nået op på 53 stationer.
Nogenlunde samme tæthed for ½-årsørreder
Mens der er flere vandløb, hvor der findes ½-årsørreder, er der ikke sket nogen stigning i den gennemsnitlige tæthed, når der ses på hele det geografiske område. Tætheden blev beregnet til 36 pr. 100 m2 i 2002. I 2010 var den faldet til 26, mens den i 2020 var tilbage på 36 pr. 100 m2.
Til gengæld ses den samme nedadgående tendens som i resten af landet, når det gælder antallet af ældre ørreder. I 2002 blev der fundet 11 pr. 100 m2. Det faldt til 1 i 2010, og nu er der så få, at den gennemsnitlige forekomst hedder 0 pr. 100 m2.
Få ørredbestande i Lolland Kommune
Sammenligner man forekomsten på de tre øer, er der markante forskelle.
På Lolland blev der elfisket på fem stationer i Hunså, et vandløb ved Strognæs og i Ørby Å, og kun det sidste sted fandt man ½-årsørreder på en enkelt station.
Tætheden pr. 100 m2 var så lav som 1. Ingen af de undersøgte stationer opfylder kravet om god eller høj økologisk tilstand, hvilket heller ikke var tilfældet ved undersøgelsen i 2010.
Vandløbene på Lolland har generelt ringe fald, og mange tjener primært afvandingsformål. Flere vandløb afvander via pumpestationer, der umuliggør op- og nedvandring af fisk, og der udføres generelt hårdhændet vedligeholdelse.
Der er kun få vandløb i kommunen, som anses for at have de fysiske forudsætninger for at kunne huse en ørredbestand. Det drejer sig om Hunså, Ørby Å, Kasbæk og vandløb ved Strognæs, og her anbefales det, at vandløbsvedligeholdelsen reduceres til det mindst mulige.
Lille fremgang i Guldborgsund Kommune
I Guldborgsund Kommune, der omfatter det østlige Lolland og hele Falster, blev der elfisket på 38 stationer, og på 61 % af stationerne blev der fundet ½-årsørreder. Det er lidt højere end ved undersøgelsen i 2010.
Den gennemsnitlige tæthed af ½-årsørreder blev beregnet til 38 pr. 100 m2 mod 31 ved den foregående undersøgelse i 2010.
Kun på 13 % af de undersøgte stationer kunne den økologiske tilstand betegnes som god eller høj. Én station i Gundslev Å og tre stationer i Tingsted Å havde høj økologisk tilstand, mens én station i Tunderupløbet havde god økologisk tilstand.
Flere af de mindre vandløb i kommunen er følsomme over for sommerudtørring, og flere vandløb blev fundet udtørrede på undersøgelsestidspunktet på grund af en tør sommer, hvilket forklarer de dårlige resultater flere steder.
Stadig behov for udsætninger
I 12 vandløb i området skal der fremover årligt udsættes i alt 7.400 stk. ½-årsørreder, der skal spredes godt i vandløbene for at sikre den bedst mulige overlevelse.
Desuden vil der årligt blive mundingsudsat 38.900 stk. ørredsmolt.
De fordeles ved disse vandløb:
Flintinge Å: 3.500 stk.
Fribrødre Å: 4.200 stk.
Gundslev Å: 3.000 stk.
Sørup Å: 3.000 stk.
Tingsted Å: 2.500 stk.
Marebæk Kanal: 2.800 stk.
Tunderupløbet: 1.500 stk.
Sømose Bæk: 3.400 stk.
Nældevads Å: 3.200 stk.
Kasbæk: 1.400 stk.
Vandløb gennem Keldskov: 2.700 stk.
Sakskøbing Å: 7.700 stk.
Dobbelt op på Møn
På Møn blev 19 stationer undersøgt. De ti med elfiskeri, og her blev der fundet ½-årsørreder på 70 % af de undersøgte strækninger.
Den gennemsnitlige tæthed af ½-årsørreder blev beregnet til 64 pr. 100 m2, hvilket var næsten det dobbelte i forhold til undersøgelsen i 2010.
40 % af stationerne opfyldte kravet om god eller høj økologisk tilstand.
Flere rørlægninger og hård vedligeholdelse
Den nye plan for fiskepleje peger på en række steder, hvor der kan skabes bedre forhold for fiskebestandene.
Der var således syv vandløb, hvor der blev fundet rørlægninger, der udgjorde en spærring for fiskenes vandringer.
Ved seks vandløb blev der konstateret hårdhændet vedligeholdelse, der fortrinsvis udføres maskinelt med mejekurv. Det efterlader vandløbene uden skjul langs brinkerne, og der peges på, at vedligeholdelse flere steder bør ske manuelt og skånsomt.
Endelig peger planen på seks vandløbsstrækninger, hvor udlægning af skjulesten og gydegrus vil kunne forbedre forholdene væsentligt.
Lystfiskerforeningen i Nykøbing Falster har deltaget i flere lokale vandplejeprojekter sammen med Den sjællanske Grusbande. Her tjekker bandeleder Rune Hylby resultatet af et restaureringsprojekt.
Foto: Allan Hansen.
Forening fortsætter lokalt vandplejearbejde
Hos Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn er man klar til at deltage i det fortsatte vandplejearbejde, og lystfiskere, der gerne vil deltage i arbejdet, opfordres til at melde sig under fanerne.
– Der er næppe mange steder i regionen, hvor der kan etableres nye gydebanker. Opgaven bliver derfor at forbedre opvækstvilkårene ved beplantning og ved at skabe skjulesteder på de strækninger, hvor der er fundet lidt yngel og ved restaurering/oprensning af eksisterende gydestryg, udtaler foreningens formand Jens Tudvad og fortsætter:
– Vi frygter modstand fra de lokale å-laug og landbrug. Vi er derfor glade for, at vandplanerne indeholder initiativer til beplantning. Desværre kan vi nok ikke gøre noget ved det meget høje indhold af uorganiske næringsstoffer, der bliver udledt.
– DTU Aquas undersøgelse, der fandt sted i 2020, og som viste mange udtørrede vandløb, fandt sted efter meget tørre somre i både 2018 og 2019, hvor selv store vandløb var udtørrede, og der derfor ikke fandt ret meget gydning sted, hvilket kan have påvirket bestandene i 2020. Undersøgelsen var oprindeligt planlagt til 2018, men den blev helt skrottet to gange på grund af tørke, siger Jens Tudvad og afslutter:
– Vi venter i øvrigt på, om der kan blive enighed om, hvorvidt yngel trækker ud i brakvandet ved udtørring.
