Der mangler rogn til udsætningsarbejdet i Vestsjælland
Mængden af gydefisk i de vestsjællandske vandløb er nu så lille, at udsætningerne de førstkommende år bliver med afkom af Kolding Å-fisk.
Gydebestanden af havørreder i de store vandløb i Vestsjælland har det skidt, og UFV-95 har opgivet at skaffe den nødvendige rognmængde ved opfiskning af moderfisk. I stedet er der nu nedsat en Task Force Storebælt, der med rådgivning fra DTU Aqua skal forsøge at finde årsagen til problemerne. Udsætningerne i de kommende år vil derfor ske med yngel fra vilde Kolding Å-havørreder.
Mængden af havørreder ved de vestsjællandske kyster har været stærkt nedadgående, og det samme gælder antallet af fisk, der gyder i de to store vestsjællandske å-systemer, Tude Å og Halleby Å.
I 2011 kunne folkene fra Udsætningsforeningen Vestsjælland af 1995 (UFV-95) skaffe 16 liter rogn til udsætningsarbejdet, men siden er det faldet støt til kun to liter i 2017.
Task Force Vestsjælland
For at få overblik over situationen og forhåbentlig finde løsninger på problemerne har lokale sportsfiskere nedsat Task Force Vestsjælland med repræsentanter fra Halleby Å Sammenslutningen og UFV-95, samt biolog Peter W. Henriksen, der deltager som faglig støtte og repræsenterer Fishing Zealand.
– Vi har samlet dokumentation for tilbagegangen og den triste status for de vestsjællandske havørreder. Med dokumentationen i hånden har vi haft møde med DTU Aqua i Silkeborg for at få al den nødvendige kompetence på området til at rådgive os, siger Kurt Jørgensen, som er talsmand for Task Forcen og samtidig formand for UFV-95.
Tilbage til Kolding Å-fisk
Da udsætningsarbejdet med vildfisk startede, var det – som flere andre steder på Sjælland – med fisk fra Kolding Å, idet biologerne vurderede, at de ville have gode chancer for at tilpasse sig de lokale forhold.
Det er derfor også her, man igen kigger hen, når det nu ikke er muligt at skaffe den nødvendige rognmængde fra de lokale fisk, og man gerne vil skåne den lille gydebestand mest muligt.
– At bruge havørreder fra Kolding Å har virket før på Vestsjælland. Metoden blev anvendt, da bestandene blev startet op for år tilbage. Derfor krydser vi fingre for, at vi kan gøre det igen. Men det kommer til at tage meget lang tid, for det tager i snit fire år, før en lille havørred er klar til at gyde i vandløbene, forklarer Kurt Jørgensen.
DTU-Aqua bidrager med DNA-undersøgelse
Som støtte til projektet bidrager DTU-Aqua med en DNA-undersøgelse af vævsprøver fra havørreder fra de to å-systemer. Det sker med fisk fra udvalgte sidevandløb, der er mindst påvirkede af udsætninger, og Kurt Jørgensen fortæller til Sportsfiskeren.dk, at man nu har skaffet vævsprøver fra i alt 51 havørreder.
Det sker ved, at man klipper et lille stykke af fedtfinnen af, og prøverne sendes derefter til DTU-Aqua, hvor seniorforsker Dorte Bekkevold tager imod dem og står for undersøgelsen.
– Gennem DNA-undersøgelsen får vi viden om, hvorvidt de ørreder, der gyder i sidevandløbene, har samme gen-profil som de udsatte Kolding Å-ørreder, fortæller Dorte Bekkevold til Sportsfiskeren.dk.
– Undersøgelsen kan dermed være med til at afdække, om der eventuelt findes rester af lokale bestande, som man bør tage hensyn til i udsætningsarbejdet, slutter hun.
