Frederikshavn: Nyt fiskevand for alle
Havnen i Frederikshavn er under ombygning og udvidelse. Det har den været længe, men til foråret er den færdig og der er tænkt fiskepladser ind takket være bl.a. Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn.

Lystfiskere får nemlig adgang til den ny nordre mole, som strækker sig knap 2 km ud i havet.
– På den nye lange nordre mole er der selvfølgelig også et hegn til terror-sikring, men lystfiskerne må være på udvendig side, forklarer Henning Jakobsen, næstformand i Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn.
Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn er med i en arbejdsgruppe der skal definere ønsker for lystfiskerne, og går det som planlagt bliver der:
- Platforme til at fiske fra
- Bord- og bænksæt
- Læskure
- Affaldsstativer og renseplads
- Toiletter
- Mulighed for at cykle på molen
- Og måske meget mere...