NY AFSLØRING: 100.000-vis af sølvlaks opdrættet på Hjarnø Havbrug A/S siden 2015

Foto- Kaninen Katrine fra Endelave på Facbook004.jpg Foto: Kaninen Katrine fra Endelave.

Danmarks Sportsfiskerforbund kunne i begyndelsen af november afsløre, at det er Hjarnø Havbrug A/S, der i al hemmelighed og uden de nødvendige tilladelser har opdrættet sølvlaks i deres havbrug i Horsens Fjord. Vi kan nu afsløre, at opdrættet har et langt større omfang end virksomheden har oplyst, og at opdrættet har fundet sted helt siden 2015, uden at dette er indberettet til Hedensted Kommune. Samtidig har Hedensted Kommune ikke levet op til sit ansvar som miljø- og tilsynsmyndighed.

Andreas Findling Rottem Crop

Andreas Findling-Rottem

Presse- og kommunikationsansvarlig

Havbrugsvirksomheden Hjarnø Havbrug A/S har siden 2015 produceret op mod 400.000-450.000 sølvlaks i havbrug ved Horsens Fjord. Det kan Danmarks Sportsfiskerforbund nu afsløre på baggrund af bl.a. en aktindsigt i importtilladelser til import af sølvlakseæg fra Fødevarestyrelsen samt skælanalyser fra de lystfiskerfangede sølvlaks.

Skjulte sølvlakseopdræt siden 2015
Efter afsløringen af havbrugsfirmaets hemmeligholdte produktion af sølvlaks, har Hjarnø Havbrug A/S til Hedensted Kommune oplyst, at virksomheden den 4. januar 2017 havde udsat 15.000 sølvlaks i Hjarnø Havbrug, og at der den 29. marts var undsluppet 200 fisk. Dette udslip skulle angiveligt være forklaringen på, at lystfiskere fra slutningen af august og i de efterfølgende måneder har fanget mindst 35 sølvlaks ved de østjyske kyster, - især i området omkring Horsens Fjord. Men den forklaring hænger slet ikke sammen.

En skælanalyse fra de fangede sølvlaks viser således, at de er ca. 2½ år gamle. De stammer fra æg, der er klækket i foråret 2015, hvorefter de er vokset op til smolt i ferskvand i første halvår af 2015. De er herefter sat ud i saltvand – dvs. i et havbrug – i august/oktober 2015. Det kan ikke ud fra skælanalysen direkte afgøres, hvornår sølvlaksene er undsluppet fra havbruget. Men væksten har været god, lige indtil fiskene blev fanget, hvilket indikerer, at de er undsluppet relativt kort tid før de blev fanget.

Nu viser det sig da også, at Hjarnø Havbrug A/S allerede den 7. januar 2015 har importeret 300.000 sølvlakseæg fra Canada, og at virksomheden igen har importeret 200.000 sølvlakseæg den 5. januar 2016. Det betyder, at Hjarnø Havbrug A/S har produceret sølvlaks i virksomhedens havbrug i Horsens Fjord helt siden efteråret 2015 og i et langt, langt større omfang end hidtil oplyst. Ved klækning og opdræt af yngel fra 300.000 øjenæg i første halvdel af 2015 og fra 200.000 øjenæg i første halvdel af 2016 er der ud fra en realistisk vurdering produceret mellem 400.000 og 450.000 smolt til udsætning i virksomhedens havbrug i 2015 og 2016.

De lystfiskerfangede sølvlaks vejede 3-4 kg. ved fangsttidspunktet i august/september 2017. Det strider med Hjarnø Havbrug A/S' oplysninger om, at laksene undslap havbruget i en størrelse på 200-1000 gr. d. 29. marts 2017. Foto: Nicklas Engelbrecht.
De lystfiskerfangede sølvlaks vejede 3-4 kg. ved fangsttidspunktet i august/september 2017. Det strider med Hjarnø Havbrug A/S' oplysninger om, at laksene undslap havbruget i en størrelse på 200-1000 gr. d. 29. marts 2017. Foto: Nicklas Engelbrecht.

Urigtige oplysninger om sølvlakseopdræt
De oplysninger Hjarnø Havbrug A/S har afgivet til Hedensted Kommune om deres produktion af sølvlaks er således utroværdige og ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold. Samtidig har virksomheden helt undladt at indberette det omfattende opdræt af sølvlaks i deres årsindberetninger til Hedensted Kommune og til Miljøstyrelsen. I disse indberetninger fremgår kun oplysninger om produktionen af regnbueørreder.

Produktionstilladelse og udledning af kvælstof og fosfor er overskredet
Produktionen af sølvlaks er altså sket sideløbende med havbrugsvirksomhedens normale produktion af regnbueørreder. Med opdrættet af regnbueørreder har Hjarnø Havbrug A/S stort set udnyttet sin produktionstilladelse med hensyn til udledning af kvælstof og fosfor. Men dertil kommer altså den omfattende, skjulte produktion af flere hundrede tusinde sølvlaks, der i omfang har svaret til den samlede årlige produktion af regnbueørreder i virksomhedens to havbrug i Horsens Fjord. Det betyder i givet fald, at der har været tale om meget store overskridelser af virksomhedens produktionstilladelser.

Foto- Kaninen Katrine fra Endelave på Facbook006.jpg
Hjarnø Havbrug A/S har med sit sølvlakseopdræt brudt en række miljøregler og samtidig overskredet sin produktionstilladelse, hvad angår udledning af kvælstof og fosfor. Foto: Kaninen Katrine fra Endelave.

Hedensted Kommune svigter sit ansvar
Den skjulte produktion af sølvlaks er samtidig forklaringen på, at Hjarnø Havbrug A/S siden 2015 i strid med virksomhedens tilladelser har haft bure med fisk ude i vinterperioden, hvor havbrug med opdræt af regnbueørreder normalt ligger brak i omkring fire måneder fra november til april. Hedensted Kommune har som tilsynsmyndighed siden 2015 fået flere henvendelser om dette forhold, men har ikke undersøgt sagen nærmere. Dette er blot et blandt flere eksempler på kommunens mangelfulde tilsyn af Hjarnø Havbrug A/S.

Danmarks Sportsfiskerforbund har med baggrund i de seneste afsløringer på ny rettet henvendelse til Hedensted Kommune  med en kraftig opfordring til kommunen om, at man nu lever op til sit myndighedsansvar og bidrager til at få afdækket denne sag helt til bunds – herunder i hvilket omfang Hjarnø Havbrug A/S har overtrådt virksomhedens udledningstilladelser.

Hedensted Kommunes svigtende varetagelse af miljø- og tilsynsopgaverne i forhold til havbrugene i Horsens Fjord taler samtidig efter Danmarks Sportsfiskerforbunds opfattelse for, at alle myndighedsopgaver vedrørende miljøgodkendelse og tilsyn med havbrug bør samles i Miljøstyrelsen.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"