Havbrug: EU efterlyser flere oplysninger

Ansøgningerne om anlæg af to havbrug ved Djursland og et brug længere ude mod Anholt er blevet stillet i bero af ansøgerne. En virksomhedsejer angiver som årsag over for dagbladet Politiken, at man afventer mere klarhed – særligt om de mulige kompenserende foranstaltninger.
 

 

 

Det samme efterlyser EU-Kommissionen svar på. Det kom frem, da Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund for nyligt besøgte EU-Kommissionen:

 

– Det står helt klart, at EU-systemet ikke er særligt velorienteret om de danske havbrug og slet ikke om den forurening, de vil medføre. Det er nu vores opgave at bibringe EU-Kommissionen denne viden, siger Henning Mørk Jørgensen, havbiolog i Danmarks Naturfredningsforening.

 

Der var blandt andet EU-panderynker over regeringens nye vending om ’miljømæssigt råderum’, der bruges som politisk løftestang til, at der kan udledes mere kvælstof og fosfor, og over den indvirkning, forureningen fra havbrugene vil have på det vandmiljø, der er omfattet af vandrammedirektivet.
 

 

 

Problemet med lakselus var også et punkt til embedsmændene i EU-Kommissionen.

– De nye havbrug ligger sådan, at der kan komme en eksplosiv vækst i antallet af parasitten lakselus. Det kan i givet fald få dramatiske konsekvenser for vores vilde havørreder og laks, når de passerer havbrugene på deres vej til og fra deres gyde- og opvækstområder i vandløbene, siger Lars Brinch Thygesen, natur- og miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund.
 

 

 

Der var også stor interesse for de massive folkelige protester, en etablering af nye havbrug har medført i Danmark, og for de mange og vidt forskellige alliancer, der er indgået for eksempel mellem erhvervsfiskere og grønne organisationer.

 

–  Der blev lyttet og efterspurgt fakta, så det sidste punktum ikke er sat, når det gælder den danske fødevare- og landbrugspakke, som havbrugene er en del af, siger Henning Mørk Jørgensen. 
 

 

I juni vedtog et flertal i Folketinget en ændring af miljøloven, som åbner for, at havbrug kan etablere muslingebrug til at kompensere for udledningen af næringsstoffer til havmiljøet, hvis udledningen påvirker kystområderne. Meningen er at bruge muslingefarme til at optage næringsstoffer, men effektiviteten er udokumenteret i det åbne hav.

 

Regeringen og Dansk Folkeparti hævder, at der er et ' miljømæssigt råderum' i Kattegat, som giver plads til udledning af 800 tons kvælstof ekstra om året i de åbne vande. Råderum er et ukendt begreb i miljøbeskyttelsesarbejdet.

 

Lokale politikere på Djursland og Samsø har indbragt sagen for EU, fordi de mener, at der er tale om brud på EU's regler om hav- og kystvande, som blandt andet ikke opererer med begrebet ' miljømæssigt råderum'. Ifølge Politiken behandles klagen som en hastesag.