Fiskeriforvaltning ved kyst og fjord

De indre danske farvande er ekstremt produktive. De lavvandede, snævre og strømfyldte farvande producerer masser af fødeemner til en lang række fisk, der betyder meget for lystfiskeriet. Torsk, fladfisk, brakvandsaborre og -gedde og havørred er de mest vigtige. Nye undersøgelser har vist, at en del af de danske havørreder i stor stil bevæger sig fra vest mod øst – f.eks. fra de jyske vandløb til det østlige Sjælland – i deres søgen efter føde og gunstige forhold. Mens andre opholder sig tættere på gydevandløbet. Disse fisk bevæger sig også i snævre farvande, hvor de risikerer at blive fanget i garn og ruser. Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder for en mere bæredygtig forvaltning af garnfiskeriet i de områder, hvor fiskene trækker.

Færre kystnære garn
Færre garn i flaskehalse og fjorde og hensyntagen til den voksende økonomi i lystfiskerturismen er nøgleordene i en fremtidig forvaltning af vores kystnære fiskeri.

Bekendtgørelsen fra 2014, der regulerer fiskeriet i Odense Fjord, er et rigtig godt eksempel på, hvordan det i et bredt samarbejde med en række interessenter er lykkedes at finde en model for forvaltningen af fiskeriet, der både tilgodeser en bæredygtig forvaltning af fiskebestandene og udviklingsmulighederne for lyst- og fritidsfiskeriet. Bekendtgørelsen indeholder blandt andet et stop for brugen af ørredgarn i den inderste del af fjorden. De senere vedtagne bekendtgørelser fra Nybøl Nor og Bornholm har også begrænset muligheden for at fiske målrettet med garn efter ørred, og så er der i de to områder indført daglige fangstbegrænsninger for havørred, der gælder alle former for fiskeri.

Hvor skal der reguleres?
Der er behov for at indføre de nævnte modeller helt eller delvist i en lang række fjordområder og farvande. Følgende lokaliteter og farvande er vigtige, fordi brakvandsrovfiskenes og havørredens marine opvækstområder befinder sig her, og fordi fiskearterne trækker igennem farvandene mellem ædepladserne og gydeområderne. Et mere bæredygtigt fiskeri kan desuden skabe vækst i turisme og arbejdspladser i disse områder.

Det gælder:

Bornholm, Norsminde, Hejlsminde, Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning, Skive Fjord, Nissum Fjord, Ringkøbing Fjord, den østlige del af Limfjorden fra udløbet i Kattegat til Aggersund, de østjyske fjorde fra Mariager Fjord i nord til Flensborg Fjord i syd, Lillebælt, Gamborg Fjord, Nørrefjord, Karrebæksminde Fjord, Isefjord, Roskilde Fjord og Køge Bugt.

Bemærk, at de sydsjællandske fjorde er nævnt i vores brakvandspolitik, så de nævnes ikke her.