DSF arbejder for:
Opdræt af fisk i havbrug foregår i store cirkulære net, der holdes flydende ved hjælp af flyderinge forankret til havbunden. Fiskene fodres med foder, der spredes ud i burene. Havbrugene har ingen renseforanstaltninger. Foderrester, fækalier og andet affald fra fiskene havner sammen med medicin og kemikalier fra net og produktion direkte i havmiljøet. Det tilfører næringsstoffer og fiskeslam til skade for fisk – og det øvrige havmiljø.
Lakselus: En trussel for de vilde havørred- og laksebestande
Et lille krebsdyr, der populært kaldes lakselus, er et problem i forbindelse med havbrug. De store fisketætheder i burene, giver det lille snyltende dyr gode livsbetingelser, og der sker en opformering, hvis saltholdigheden er passende høj. Vilde fisk, der svømmer i områder med havbrug inficeres med disse snyltere, og specielt ungfisk tåler ikke et stort antal før de dør. Lakselusene kan derfor udgøre en alvorlig trussel mod de vilde bestande af særligt havørred, men også laks, herhjemme.
Muslinge- og østersopdræt
I de forgangne år er mængden af muslinge- og østersopdræt tiltaget i de indre danske farvande, hvor især store dele af Limfjorden er blevet udlagt til opdræt.
Muslinge- og østersopdræt er langt fra en ubetinget god idé, når det kommer til at forbedre havmiljøet. Muslinger og østers optager næringsstoffer og bidrager dermed positivt til et renere havmiljø ved at optage næringsstoffer. Men lokalt kan opdrættene have markante negative indvirkninger på havmiljøet. De kan blandt andet bortskygge ålegræs og tang under anlæggene, og fækalier fra muslingerne falder samtidigt til bunds som slam og kan efterlade havbunden død.
Danmarks Sportsfiskerforbund anbefaler på den baggrund: