Tag krabben, før den tager dig!
Tør du holde en krabbe i hånden, klappe en haj på hovedet eller stryge en rokke over ryggen? I rørebassinerne i JyllandsAkvariet kan du prøve alle tre.
JyllandsAkvariet - torsk eller rødspætte?
Kan du kende de mange lokale fisk fra hinanden, eller er forskellen på torsk og rødspætte rigeligt til at udfordre dig? I JyllandsAkvariet i Thyborøn kan du opleve et hav af forskellige fisk og skaldyr, hovedsageligt fra Nordsøen eller Limfjorden, men vi har også fx elektriske ål og piratfisk.
GIGANTISK kaskelothval: Du kan opleve en 15 meter lang model af en Kaskelothval i JyllandsAkvariet. Den gigantiske model er utroligt vellignende, og du kan komme helt tæt på den. Desuden er der stor velkomsthal, butik og kreativt værksted.
Du har som altid også mulighed for at finde dit eget rav ganske gratis på vores indendørs sandstrand, se vores ravsamling og kravle ombord i vores egen (landfaste) kutter.
Rekordstort antal aktiviteter og ture. I denne sæson har vi det største antal aktiviteter og ture rundt i området i hele JyllandsAkvariets historie.
For at benytte sig af medlemsrabatten, fremvises gyldigt medlemskort ved billetkøb.
Se vores hjemmeside jyllandsakvariet.dk for mere information.