Som medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund kan du få 30% rabat på ”Havørred – Refleksioner på kysten” ved køb på releaserigshop.com. Ved købet skal du oplyse din rabatkode, som du finder ved at logge ind på Min side.
Kystfiskeri efter havørred er uden sammenligning den mest populære form for lystfiskeri i Danmark – og det er ikke uden grund: Vi har i Danmark over 7000 kilometer kystlinje med mulighed for frit fiskeri, masser af naturoplevelser – samt rigtig gode chancer for at fange en flot havørred. Men – det er ikke let at fange en havørred langs kysten, hvis ikke du ved, hvordan du skal finde fiskene og gribe selve fiskeriet an.
I den nye 2. udgave af kystfiskerens bibel ”Havørred – Refleksioner på kysten”, giver to af Danmarks mest kendte og erfarne lystfiskere - Jens Bursell og Rasmus Ovesen - dig det fulde overblik over kystfiskeret efter havørred anno 2022. I bogen får du masser af inspirerende viden om alt fra biolog, levevis og fiskepladser – til de bedste metoder og teknikker med spin, flue og bombarda under forskelige forhold. Den opdaterede og re-layoutede version af klassikeren fra 2013 indeholder en række nye større kapitler og er spækket med fantastiske fotos fra en række af Danmarks bedste fiskefotografer.
Ud over at beskrive alle de velkendte og populære metoder til kystørred er der i bogen en hel sektion med nye, spændende og hidtil upublicerede kystteknikker, som hæver udbyttet af fiskeriet samt graden af skånsomhed markant - samtidig med, at de er super lette at gå til for enhver, der vil forbedre sit fiskeri efter kystens havørreder.
”Havørred – Refleksioner på kysten”, som er på 336 sider, serveres i et lækkert, nyt mat-cacheret cover med sølvpræg og partiel UV-lakering. Den vejledende pris er 379 kroner og du får bogen til 265,30 kroner.