I sin originale faglitterære debut, Åleevangeliet, leverer svenske Patrik Svensson en spektakulær fortælling om verdens mest gådefulde fisk. Med ålen som udgangspunkt og omdrejningspunkt fletter forfatteren kulturhistoriske essays og marinbiologisk forskning sammen med erindringer om fisketure med sin far.
Hvor meget kan man vide om en ål? Eller om et menneske?
Åleevangeliet fortæller om verdens mest gådefulde fisk. I dag er store dele af ålens liv stadig et mysterium. En fisk, som Aristoteles, Sigmund Freud og mange andre forgæves har forsøgt at forstå. I dag er ålen på listen over truede dyr.
Men Åleevangeliet er også en bog om forfatteren og hans far, og om hvordan ålen knyttede dem sammen. En historie om livet og hvordan det skal leves. Og om det, der er den sidste og uundgåelige udfordring i livet: Hvordan man håndterer døden.
Sådan får du rabat:
Som medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund kan du få 20% rabat på Åleevangeliet ved køb hos Gads.dk.
Hent din rabatkode på Min side, og indtast rabatkoden, når du køber bogen på www.gad.dk