Baby, barsel og behov for fisketure

F5 Stine Frandsen og Katharina ”Kalle” Juul-Andersen får masser af positiv respons og opmærksomhed, når de fisker ved havnen i København.

En familieforøgelse betyder på mange områder en stor omvæltning for de fleste, og friheden til at smutte på fisketur er ikke længere den samme. Men barselsorloven giver også nogle muligheder, hvor man kan være heldig, at det hele går op i en højere enhed. Læs her, hvordan Frederik, Anne Sofie, Katharina ”Kalle” og Stine får styret deres fiskelyst med småbørn i bæreselen.

At blive forældre til et lille barn betyder for de fleste en kæmpe omvæltning, især når det er det første barn. Hvor man tidligere kunne tage af sted på kysten, når vind, vejr og arbejde gav mulighed for det, så bliver dagsordenen pludselig en helt anden, og den lille nytilkomnes ve og vel bliver det altafgørende.

Men barselsperioden betyder samtidig, at arbejdet ikke længere er en hindring, og med det rigtige udstyr og under de rigtige forudsætninger giver det nogle nye muligheder for fisketure, der både giver oplevelser for barn og forældre.

Vi har talt med Frederik, Anne Sofie, Katharina ”Kalle” og Stine, der alle har fået barn inden for det seneste år. Læs her, hvordan de har grebet situationen an.

Frederik og Anne Sofie kan tage af sted med kort varsel

Frederik Laks Lorentzen og Anne Sofie Just Jørgensen blev forældre til Kalle i januar i år. Lidt senere på året flyttede de til Møn, hvor de nu bor få kilometer fra de fine kystpladser på nordsiden af øen.

Anne Sofie er fortsat på barsel, mens Frederik arbejder hjemmefra som Content Creator for et større grejfirma og har mulighed for at flytte sin arbejdstid rundt på døgnet.

– Det betyder, at vi kan tage af sted med kort varsel, når forholdene er gode til at komme på kysten, fortæller Frederik.

Fr1
Frederik på barselsfiskeri med Kalle på maven og spinnestangen i hånden.

Med Kalle på ryggen
I begyndelsen sad Kalle i bæresele på maven af Frederik. Det var dog ikke helt uden problemer, for når han sad med hovedet fremefter og med frie arme, kunne han selvfølgelig ikke holde fingrene fra line og stang.

– Men nu er han blevet så stor, at han i stedet sidder i en rigtig god rygsækstol, som jeg bærer på ryggen, men den kan også sættes på stranden, og så nyder han bare at sidde og kigge på sine forældre, der fisker, fortæller Frederik og tilføjer:

– Han vil gerne putte alt muligt i munden, så vi skal selvfølgelig passe på, at han ikke får fat i stenene, men en pind kan være rigtig spændende, og det kan nok heller ikke udelukkes, at han har spist lidt ålegræs og et par tanglopper.

Må nogle gange opgive
Frederik understreger dog også, at det nogle gange bare ender i gråd og brok, og trods mange forberedelser bliver det bare ikke til noget som helst.

– Jeg husker ture, hvor vi var kørt og gået langt for at komme ud på en plads på Vestsjælland, og så endte det hele i gråd og skrig, og vi fik ikke taget et eneste kast, men så er der heldigvis også de andre ture, hvor han sidder og hygger sig, som forleden, hvor jeg fangede tre ørreder, mens Anne Sofie desværre tabte en 60’er helt inde ved land, fortæller Frederik.

Vigtig med sikkerheden
Med et barn på mave eller ryg er det naturligvis vigtigt at tænke på sikkerheden, så de undgår pladser, hvor der skal vades på glatte sten og vælger dage med stille vand.

Frederik, der primært er fluefisker, har kun benyttet fluestangen, når han har haft Kalle siddende på ryggen og forholdene har været til det uden vilde kastevinde, og ellers har han af sikkerhedsgrunde valgt at spinnefiske.

– Det er helt fint at komme tilbage til rødderne, og fordelen er også, at man som spinnefisker ikke er så afhængig af vindretningen. Det giver en vigtig frihed, siger Frederik.

Tre gode råd
Frederik har nogle råd til andre, der gerne vil fiske sammen medderes småbørn.

– Køb den bedste rygsæk, så du kan holde ud at gå med barnet i lang tid og over længere afstande.

– Pas på med at have høje ambitioner og acceptér, at turen nogle gange går i vasken.

– Men gør det! Selv om det er besværligt. Det er det det hele værd, når det lykkes.

Fr2
Anne Sofie må blive ved klapvognen.På nogle ture bliver der ikke så meget tid til at fiske.

Stine og Kalle blev gravide på samme tid

Stine Frandsen og Katharina ”Kalle” Juul-Andersen, som kalder sig Fiskerinderne på Instagram, har fisket sammen gennem flere år, og sidste år blev de – helt uden indbyrdes aftale – gravide på samme tid.

Resultatet blev to små piger – Molly og Evie – som nu er henholdsvis fire og fem måneder gamle, og nu har været med på deres første fire fisketure. Endnu har de ikke oplevet at se deres mødre fange mange fisk, men det er heller ikke det væsentligste for Kalle og Stine. Det vigtigste er nemlig bare det at komme ud og dele fiskeoplevelsen og forholdene omkring moderskab og barsel.

F2
Stine og Kalle tager på tur med børn, klapvogne og fiskegrej.

Positiv respons
Turene går som regel til Københavns Havn, og synet af to kvinder med klapvogne og fiskestænger vækker tit opmærksomhed.

– Vi får så meget positiv respons på vores fisketure, og det giver et kæmpe smil på læben. Hvis vi før syntes, der var mange, der henvendte sig til os - fordi de sjældent havde set to piger fiske sammen - så er det ingenting i forhold til nu. Folk kommer hen til os i stor stil og skal lige se en ekstra gang, om det var to piger, med fiskestænger OG barnevogne, de lige så, fortæller Stine og fortsætter:

– Der var en dame, der kom ned til os. Hun havde set os gennem vinduet fra hendes kontor, og hun blev bare lige nødt til at se, om hun havde set korrekt. Hun var så imponeret og blev bare nødt til at fortælle os, hvor megaseje hun syntes, vi var. Det kan man da kun blive glad af. Og hvis vi kan inspirere nogen, så er det bare et ekstra plus i bogen.

Initiativ til fiskebarselsgruppe
Gennem Instagram har Kalle og Stine fået kontakt med mange andre barslende lystfiskere, og tanken om at lave ture sammen er nærliggende. Lørdag den 15. oktober var de da også ude ved Toldboden og streetfiske sammen med andre med børn. Det lykkedes at få to torsk på land, og nye ture er i støbeskeen.

– På Instagram har vi fået et kæmpe netværk af andre fantastiske fellow fisher(wo)men, og en del af dem har også små poder - nogle større end andre. Derfor kom vi til at tænke på, at der måske var andre end os, der synes, det kunne være sjovt at dele fiskeriet med nogen i samme “båd”, så derfor er vi ved at få stablet en fiskebarselsgruppe på benene, fortæller Kalle.

F1
F3
F4

Fear Of Missing Out
– Vi har oplevet, hvordan dagene godt kan blive lidt lange, når man sidder hjemme på sin flade under sin barsel og kun kan følge med i, at livet går videre udenfor. Der opstår en reel fiske-FOMO(Fear Of Missing Out), og det er er altså mere, end hvad vi kan klare, siger Kalle og fortsætter:

– Vi kan dog mærke, at vi må tænke lidt mere praktisk op til sådan en tur. De små må jo ikke blive for kolde, det må ikke være for hårdt for dem, det skal være på deres præmisser. Kan vi have barnevognen med? Er vi tæt på et sted, hvor man kan gå ind og få varmen og skifte en ble? De er stadig lidt for små til, at vi kan smide dem i en barnebærestol og hoppe i et par waders på kysten, så i øjeblikket bliver det en smule streetfishing eller måske en tur eller to til en put & take et sted.

Kalle Kalle var på Island i sommer, og mens Evies far klarede børnepasningen, nappede hun en laks i elven.

God tid og lave forventninger
Der skal afsættes god tid til ture med små børn, og forventningerne skal ikke sættes for højt.

– Det vigtigste, når man gerne vil tage ud med børn, er tid og lave forventninger. Måske når man på dagens tur kun en håndfuld kast, fordi barnet ikke vil sove, er ked af det eller det bare har brug for opmærksomhed. Så det kræver virkelig en form for tålmodighed og ro, når man tager ud, fastslår Kalle og Stine supplerer:

– Selvom jeg nok skylder de fleste af vores baby-fisketure Kalles kæmpe ja-hat, så vil jeg klart anbefale andre barnevogns-forældre at tage ud med stangen, hvis de har lyst. Lad være med at blive skuffet, hvis du ikke fanger noget, og husk blot at hygge dig. Og gør det endelig nu, før barnet kan løbe væk fra dig, konstant spørge: ”Hvornår skal vi hjem”, eller skal tisse hvert femte minut. Her taler jeg af erfaring, da jeg har to større børn.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"