FISKEguiden er tilbage: Nu om pighvar på Vestkysten
Niels Vestergaard og Gordon P. Henriksen er endnu engang klar med et nyt afsnit af den populære serie FISKEguiden. Denne gang er de taget til Vestkysten for at fiske pighvar, hvor de får hjælp af de to erfarne eksperter Kaare Manniche Ebert og Senja Furbo. Der er både tips, tricks og hotspots på menuen, og så viser Gordon, hvordan pighvarren bedst tilberedes.
Niels Vestergaard og Gordon P. Henriksen fortsætter (heldigvis) deres arbejde med at producere nye film i den populære FISKEguiden serien. Det nyeste afsnit handler om pighvarfiskeri, og Gordon og Niels er taget til Vesterhavskysten og fisker efter pighvar fra land for første gang. Gordon får hjælp fra to erfarne eksperter, der deler ud af deres viden.
Kaare Manniche Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund fortæller om pighvarrens adfærd, og hvor man finder den på kysten. Senja Furbo er med og snakker om gear, tackler og det praktiske fiskeri.
Gordon er heldig nok til at fange sin første vestkystpighvar og til slut viser han en af sine yndlingsopskrifter ”Pighvar en papillotte” på den friskfangede pighvar.
Pighvarafsnittet er sponseret af Danmarks Sportsfiskerforbund, Visit Vesterhavet, Westin og Gulp.
Se afsnittet her: