Oleksandr fra Ukraine fik sin debut som kystfisker på Lystfiskeriets Dag

Hobro Lystfiskeriets Dag Mange events på Lystfiskeriets Dag handlede om hornfisken, som er i højsæson i maj måned. Foto: Hobro Sportsfiskerforening.

Lystfiskeriets Dag giver sportsfiskerforeningerne en chance for at komme i kontakt med flere børn og voksne med interesse for lystfiskeri. I Nordjylland havde Lystfiskerforeningen Waders besøg af Oleksandr fra Ukraine, der søgte inspiration til at fortsætte sit lystfiskeri i den nye tilværelse i Danmark.

Lørdag den 21. maj var danskerne indbudt til fiskeoplevelser i hele landet i anledning af Lystfiskeriets Dag 2022. Sportsfiskerforeninger, fiskesøer og andre fiskeaktører havde forberedt forskellige fiskeevents for børn og voksne, erfarne og nybegyndere. Ved Sebbersundbroen i Nibe blev der fisket efter hornfisk med Lystfiskerforeningen Waders som vært. Foreningen stod klar til at hjælpe med fiskeriet og tilbød udlån af grej fra Fiskeekspressen.

Oleksandr fra Ukraine deltog sammen med sin kone og deres 1-årige datter. De kom til Aalborg fra Ukraine for to måneder siden og var nysgerrige efter at prøve det danske kystfiskeri.

– Jeg er glad for at fiske, og da jeg boede i Ukraine, fiskede jeg i søer og floder. På Lystfiskeriets Dag lånte jeg et par waders og prøvede at vadefiske for første gang i mit liv. Det gik godt. Jeg havde kontakt med otte hornfisk og fangede én fisk, fortæller Oleksandr.

– Der blev taget varmt imod os af de andre lystfiskere. Jeg fik instruktion i at fiske med waders og nogle råd til, hvor jeg køber gode waders til en fornuftig pris. Min kone havde også en hyggelig snak med de andre fiskere, siger han og fortsætter:

– Efter fiskeriet smagte vi røget hornfisk for første gang, og vi fik to hornfisk med hjem, som vi nu har tilberedt. Det er skægt, at hornfisken har grønne ben, siger han og fortæller, at næste fisketur går til Aalborg Havn.

Læs her, hvordan det gik ved nogle af de andre events på Lystfiskeriets Dag:

Hobro Sportsfiskerforening
Hobro Sportsfiskerforening havde forberedt oplevelser for hele familien ved Mariager Fjord. Der blev fanget vanddyr, rejer og hornfisk lige fra den nyanlagt cirkelbro. Hornfiskenes tænder blev nærstuderet, og deltagerne kunne smage på frisk varmrøget fjordørred fra Mariager Fjord.

Hobro Sportsfiskerforening havde placeret arrangementet tæt ved en gårute langs Mariager fjord, så forbipasserende kunne lokkes til at deltage, og det virkede. Dagens fiskekonkurrence blev vundet af én, der tilfældigt kom forbi og fik prøvet at fiske med én af foreningens medbragte stænger.

Hobro 2
Cirkelbroen ved Mariager Fjord indgik i fiskearrangementet med Hobro Sportsfiskerforening. Foto: Hobro Sportsfiskerforening.

Sportsfiskerforeningen for Grenå og Omegn
Ved Fornæs Fyr havde Sportsfiskerforeningen forberedt en fiskedag efter hornfisk for voksne, børn og bedsteforældre. Vejret var lidt køligt, så hornfiskene var ikke så glade for af at lege med. Men lidt der alligevel fanget, så vi foreningen kunne vise både rensning og tilberedning og tilbyde deltagerne en smagsprøve.

Gæsterne kunne deltage i en lille konkurrence med præmier til de tre største hornfisk.

Lystfiskerforeningen AROS
Lystfiskerforeningen AROS havde arrangeret fisketur efter hornfisk ved Gl. Lygten strand med mulighed for at låne grej fra Fiskeekspressen. Der blev fanget seks hornfisk og hygget med rundstykker og grillpølser.

Holstebro 1 Foto: Holstebro og Omegns Fiskeriforening.
Holstebro 2 Foto: Holstebro og Omegns Fiskeriforening.

Holstebro og Omegns Fiskeriforening
Holstebro og Omegns Fiskeriforening havde indbudt til en hyggelig dag ved Storåen med fiskeoplevelser for hele familien. Der blev fanget gedder, aborrer og skaller, og desuden havde en pige ved navn Rosa kontakt med en laks, som tog ormen på den lille krog, hun fiskede med. En stor oplevelse for pigen, der nu kan kalde sig laksefisker.

I forbindelse med Lystfiskeriets Dag fik Holstebro og Omegns Fiskeriforening fire nye juniormedlemmer, som er klar til at begynde at gå til fiskeri.

Sønderjysk Sportsfiskerforening
Sønderjysk Sportsfiskerforening bød på gratis fiskeri for alle i Dyringkær put and take. Det blev en rigtig hyggelig dag, hvor der fanget en del fisk.

Dagen sluttede med hjemmebagt kage til deltagerne, og som belønning for deltagelsen fik alle børn et stykke endegrej med hjem.

Odsherred Sportsfiskerforening
Odsherred Sportsfiskerforening havde planlagt et vandplejeevent med mulighed for at deltage i udlægning af skjulesten i Annebjerg Sørende. Det lykkedes at få udlagt stenene som planlagt. Deltagerne så masser af ørredyngel, som sikkert tager godt imod de nye skjulemuligheder.

220521 Hornfiskecup Lystfiskerietsdag 2
Fiskeklub København er en nystartet forening med klubhus ved Slusen i Københavns Havn. Foto: Marie Brandt.

Fiskeklub København
Fiskeklub København afholdt sin første Hornfiskecup i forbindelse med Lystfiskeriets Dag. Medlemmer og gæster i alle aldre var mødt op ved foreningens klubhus ved Sluseholmen, klar til at fiske efter hornfisk.

En hel minibus fyldt med unge fiskere havde taget vejen fra Roskilde Ungdomsskole for at være med, og det lykkedes både dem og de øvrige deltagere at lande nogle fine hornfisk. Dagens tre længste fisk blev præmieret med grej sponsoreret af Jagt og Fiskerimagasinet, hvor den længste fisk målte 75 cm.

Derefter blev alle fiskene renset og tilberedt hos foreningens naboer, Cafe Slusen. På trods af det noget våde vejr, kunne deltagerne således slutte dagen af med en tallerken Sol over Slusen; røget hornfisk på rugbrød, med purløg, rødløg, radiser og en rå æggeblomme (opskrift oprindeligt fra Gordon P. Henriksens Sol over Lejre.)

220521 Hornfiskecup Lystfiskerietsdag 41 Kopi
Sol over Slusen er Fiskeklub Københavns version af smørrebrødklassikeren "Sol over Gudhjem" eller "Sol over Lejre". Foto: Marie Brandt.

Roskilde og Omegns Lystfiskerklub (ROLK)
Ved Kattingeværket ved Roskilde afholdt ROLK en natur- og familie-fiskecamp i anledning af Lystfiskeriets Dag. Dagen startede med kraftige regnbyger, men sluttede med den smukkeste solnedgang, til lækker bålmad fra kokken Peter.
Næsten alle fremmødte var familier med store og små børn. Det skabte en dejlig stemning igennem hele dagen. Nogle familier kom kl. 10 og gik først, da bålet brændte ud. Der var fisketure på Kattinge Sø og guidede ture med en guide fra Nationalpark Skjoldungernes Land, hvor temaet var en lækker skovpesto.

Deltagerne fik at se, hvordan man dissekerer en gedde (fanget i Kattinge Sø), til stor beundring fra børn og voksne. Fiskeguiden Henrik fra Fishing Zealand tog deltagerne med for at fange hornfisk i Kattinge Vig. Adam, der er junior-medlem i ROLK, stod for ”kast med blink”-konkurrencen med præmier til alle.

Familier og deres børn kunne også deltage i en ”vild med mad”-workshop, hvor temaet var hornfiskeretter. Her blev hornfisk tilberedt på mange forskellige måder – med præmier til de fire bedste.

Denne dag blev der skabt både nye venskaber og medlemmer til Roskilde og Omegns Lystfiskerklub.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"