10 hotte kystpladser på Hindsholm
Uanset vindstyrke og retning kan man på Hindsholm inden for meget korte afstande finde en fiskeplads med vindforhold, der gør det muligt at fiske.
Foto: Mathias Krølle Rosenmejer Ibsen.
Kigger du på et kort over Fyn, så virker Hindsholm næsten som Fyns krogede højre arm, der hilser alle forbipasserende kystfiskere velkommen. Halvøen er en stor havørredmagnet, og her løfter Claus Eriksen sløret for de 10 hotteste kystpladser på Hindsholm.
Hindsholm rundt byder på perfekte havørredforhold, og med en størrelse som Samsø er der ovenikøbet kort transporttid mellem fiskepladserne, som ligger som perler på en snor. Uanset vindstyrke og retning kan man på Holmen, som halvøen bliver kaldt af de lokale, inden for meget korte afstande finde en fiskeplads med vindforhold, der gør det muligt at fiske. Dertil er variationen af kystpladser unik. På én dag kan du sagtens nå at fiske over lidt blød bund i Odense Fjord, for derefter at køre til den åbne stenkyst, hvor kastet lægges ud i Kattegat, for til slut at affiske et langt, spændende badekar på Storebæltskysten. Alt det uden at have kørt mere end 20 kilometer samlet, og det sparer dig for spildtid i bilen og giver mere fisketid ved vandet. Hindsholm er med andre ord næsten én stor havørredplads, men lad mig alligevel udpege ti af halvøens hotteste kystpladser, der er særlige for mig.
Hindsholm er cirka på størrelse med Samsø, og der er fyldt med fiskepladser hele vejen rundt. De korte afstandene mellem de gode kystpladser betyder, at du ikke behøver at bruge meget tid i bilen på pladsskifte.
OM CLAUS ERIKSEN
• Claus Eriksen er 48 år, hvoraf mindst de 35 af dem er brugt på havørredfiskeri. Til dagligt er han administrerende direktør i Go-Fishing.
• Han kalder sig selv en havørred-junkie, og han har året rundt behov for mindst 2 ugentlige havørredfix langs de fynske kyster for at holde abstinenserne nede.
• Claus Eriksen er en af hovedpersonerne i de populære fiskefilm ”Havørredens Hemmeligheder”.
• Han har introduceret kendte kystfluer som Pattegrisen, Polar Magnus, Fyggi og Flatwing for de danske havørreder.
1. Ristinge, Dinestrup og Nordenhuse. Hindsholm ligger godt nok nord for Kerteminde, men jeg tillader mig alligevel at starte lidt syd for byen og dermed teknisk set udenfor Hindsholm. Ristinge/Dinestrup/ Nordenhuse er tre pladser der egentlig bør betragtes som én. Ved Dinestrup Strand midt på strækket kan der parkeres lige ved vandet. Ved første øjekast ser meget af kysten lidt sandet ud, men mellem sandrevlerne findes mange fine små mørke badekar og muslingerev. Strækket er derfor meget nemt at læse. Affisk alle de mørke pletter og spring sandstykkerne over. Fisker bedst i højvande. Du kan både gå nordpå mod Ristinge Klint, som er en giftig plads med stenet bund på selve pynten og muslingebanker på begge sider. Eller sydover mod Nordenhuse, hvor det mere er badekarsfiskeri hele vejen.
Tip: Vinterfiskeriet kan være forrygende på strækket. Stimer af blanke grønlændere opholder sig gerne i de små, lavvandede badekar.
2.Bøgebjerg.
Du føler dig nemt lille, når du kommer igennem Bøgebjergskov, og møder havet. Den storslåede kyst byder på dybt vand tæt under land. Masser af store sten både i vandet og på stranden, hvor også flere af skovens gamle bøgetræer har givet op og lagt sig udover. Hele strækket stinker af havørred, men ikke året rundt. Det dybe, kølige kystvand holder sjældent fisk i vintermånederne, men er til gengæld det helt rigtige om sommeren. Derfor er Bøjebjerg altid et besøg værd fra midt april til slut oktober, men spild ikke tiden der om vinteren. Hele strækket fisker godt, men min favoritplads er den nordligste pynt kaldet Diger Banke. I sommermånederne trækker store fisk forbi her. Måske er det Fyns bedste storfiskeplads. Talrige 4-8 kilos sommerhavørreder er landet ved Diger Banke gennem årene. Jeg har set dem, mistet dem og hjulpet andre med disse kæmper, men aldrig selv landet en. Til gengæld har jeg sjældent besøgt pladsen uden at få fine sidegevinster i form af lidt mindre fisk.
Tip: Sommerfiskeri er tit lig med natfiskeri, og natfiskeri er også fint ved Bøgebjerg. Det dybe kølige og ofte strømrige vand gør dog, at pladsen også er et besøg værd selv på den varmeste sommerdag.
3.Snave.
Nord for Bøgebjerg ændrer kysten karakter, hvor klinten bliver lavere og stranden veksler mellem sand og småsten. Nedenfor den lille landsby Snave (jeg kalder det den falske Snave – den ægte er Polles hjemby og findes på Sydfyn) strækker sig et kilometer langt badekar, hvor hver en meter kan byde på fisk. Pladsen er nem at affiske, og der skal stort set ikke vades. Her er dybt, og havørrederne trækker ganske tæt på land. Også en helt sikker hornfiskeplads i maj/juni. På ydersiden af det dybe badekar patruljerer marsvin næsten altid. Derfor et godt sted at se de små hvaler ganske tæt på land.
Tip: Tag familien og madkurven med til Snave en sommeraften med vestenvind. Her er altid fred og ro, og mens pølserne syder på grillen, kan du lige snuppe en havørred.
117 FINE FYNSKE FISKEPLADSER
Du kan finde yderligere information om Hindsholms og mange andre fynske kystpladser i guidebogen 117 Fine Fynske Fiskepladser, som Claus Eriksen er forfatter til. I bogen finder du gode kort samt anvisninger til P-pladser, bedste årstid og bedste vindretning til 117 gode fynske pladser. Den kan købes via Havørred Fyns hjemmeside www.seatrout.dk
4. Paradiset.
Kort efter du er kørt ud af Nordskov, den sidste lille landsby på toppen af Hindsholm, finder du en p-plads på østsiden af landevejen og derfra en kort sti til stranden. Her kommer du ned til paradiset, som er et flot og tydeligt badekar, der strækker sig under den lave klint en kilometer sydpå. Pladsen minder meget om Snave-strækket, og har du gode ben, så kan du fint fiske hele vejen til Snave fra Paradiset. Enkelte stræk vil du springe over, fordi der er meget sandet, men imellem sandet vil du finde små mørke områder, der sjældent bliver fisket, men alle kan holde på en enkelt eller en hel flok fisk.
Tip: Bunden ved Paradiset består af megen ler. Derfor plører vandet nemt op selv i let pålandsvind. Besøg derfor kun pladsen ved vestlige vinde.
5. Tornen.
Hvor Storebælt møder Kattegat finder du Tornen. En lang, smal tange, der markerer den nordøstlige ende af Hindsholm. Kommer du fra sydsiden, så møder du, kort efter du har passeret det sidste sommerhus på Sandvejen, en tydelig pynt. Her strækker et imponerende stenrev sig et par kilometer ud. Hvert år går store som små både på grund langt fra land på revets store sten. Helt inde ved land er revet dog ret sandet, smalt og lidt kedeligt. Strømmen er dog altid kraftig, og derfor er revet trods alt en giftig sommerplads. Efter revet venter et langt og spændende stykke havørredkyst. Selve Tornen består af to små bugter med en markeret pynt på midten. Pynten er en stor muslingebanke og områdets bedste plads, men bugterne på begge sider, skal der også bruges tid på.
Tip: Revet går frit, men selve Tornen er fuglereservat fra 1. marts – 15. juli. Så det er udelukkende en efterårs- og vinterplads.
6. Fyns Hoved.
Spidsen af Fyns Hoved er Hindsholms nordligste punkt, og fra toppen af den fantastiske klint kan du skue udover det halve af Danmark med både Nordfyn, Jylland, Samsø og Sjælland inden for synsvidde. Lige nedenfor klinten kan du skue udover noget af landets mest fantastiske fiskevand. Hvis de store sten på Fyns hoved, eller bare Hovedet som det kaldes blandt de lokale kystfiskere, kunne tale, så ville de berette en uendelig fortælling om fisk og fiskeres møde langs den legendariske fynske kystplads. Her fik for eksempel Niels Mogensens Fynske kystwobler sin ildåb, og langt senere fangede min Pattegrisflue sin første havørred samme sted. Dykkerhullet, Dødemandsdalen, Præstens Hjørne, Rullestenene og Spidsen er blot nogle af navnene på pladserne på Fyns Hoved, som hvert år kaster mange og til tider rigtig store havørreder af sig. Vandet er dybt og derfor, ligesom ved Bøgebjerg, ikke særligt interessant i vintertiden, men fra maj til oktober er Fyns Hoved en fantastisk plads.
Tip: Fyns Hoved er en af de få fynske kystpladser, hvor du nogle dage i månederne juli-september, kan opleve et godt makrelfiskeri direkte fra land.
7. Lillestrand.
Der findes ingen hemmelige pladser på Hindsholm – dertil er hele halvøen for godt kendt i havørredkredse – og så måske alligevel. Jeg har i hvert fald endnu til gode at møde nogle fiskekollegaer i Lillestrand. Lillestrand er ikke en strand, men mere en lille fjord midt i Hindsholm. Afgrænset af Langø på vestsiden og selve Hindsholm på østsiden. En dyb rende skærer sig næsten helt ned til bunden af fjorden, og selvfølgelig er der havørreder der. Nogle gange rigtig mange endda. Fiskeri foregår i lavvande langs kanten af dybrenden og i højvande inde over de store lavvandede sandplateauer og muslingebanker. Bunden er til 5 stjerner og veksler mellem sand, mudder, ålegræs, muslingebanker og enkelte spredte blæretangområder med få store sten. Du kan enten vade fra Langø siden. Først over til Bogø og derfra ud mod dybderenden. Eller fra østsiden først over til Mejlø (dog ikke i perioden 1. april-15. juli, hvor Mejlø er fuglefredet) og derfra ud i fjorden.
Tip: Området er stort, og du vader hovedsageligt langt fra land. Så sæt god tid af, og pak let, hvis du vil satse på Lillestranden. Til gengæld er du nok alene på pladsen hele dagen.
8. Dalby Bugt.
Dalby Bugten er den store bugt mellem Langø og indløbet til Odense Fjord. Der er ingen vandløb, der munder ud i bugten, men alligevel fanges der mange farvede efterårsfisk i Dalby Bugten. Jeg fristes til at tro, at de I løbet af én fiskedag kan du nå at kaste din agn udover alt fra blød mudderbund i Odense Fjord til åben stenkyst. Der er nemlig kort transporttid mellem de meget varierede kystpladser på halvøen. Claus Eriksen er manden bag den kendte kystflue Pattegrisen, som i dag er at finde i mange fluebokse landet rundt. havørreder, der vandrer efter Odense Fjords vandløb, ofte rammer forbi fjordens indløb og ender i Dalby Bugten i stedet. Bugten er også en god vinterplads. I januar til marts er vandtemperaturen i Dalby Bugten næsten altid en grad eller to højere, end den er i den yderste del af Odense Fjord. Det er virkelig noget, der gør en kæmpe forskel i fiskeriet. Jeg er tit kørt fra en helt død Odense fjord med 2-3 grader vand over til Dalby Bugten (en tur på under 10 minutter), hvor vandet har været 4-5 grader, og fiskeriet har suverænt.
Tip: Bugten kan fiskes både fra Langø-siden, populært kaldet Stenen, og fra Midskov-siden, som kaldes Direktøren. Begge pladser fisker bedst i højvande, hvor fiskene trækker ind i de inderste badekar.
VARMTVANDSLOMMEN
Vand har en god evne til at holde på varmen, og dybt vand er derfor varmere end lavt vand om vinteren. Det kan ses på et temperaturkort, hvor det dybe Kattegat normalt er varmere end de lavvandede områder omkring Fyn. Derfor opleves der tit rigtigt godt og stabilt vinterfiskeri omkring Djursland, mens fiskeriet omkring Fyn står stille. I perioder, afhængig af vejr, vind og strømforhold, trækker lommen af varmt Kattegatvand dog sydpå, og ofte når den helt ned omkring den nordlige del af Hindsholm. De havørreder, der opholder sig omkring Langø – Dalby Bugt – Fyns Hoved og Tornen, vågner op og kommer i hugget. Pludselig kan Hindsholm diske op med kanon fiskeri i månederne januar til marts i de korte perioder, hvor varmtvandslommen fra Kattegat rammer. Det er et fænomen, som ikke mange er opmærksomme på.
Du kan følge vandtemperaturerne på www.fcoo.dk
9. Gabet.
Helt sikkert en af de mest besøgte fynske pladser. Ved Lodshavnen kan der parkeres lige ved vandet, og stykket foran p-pladsen og hen til det første hjørne mod højre fiskes flittigt, men ikke af mig. Der er nemlig langt bedre pladser, hvis du går en smule længere. Efter det sidste sommerhus, og lige hvor klinten begynder, ligger for eksempel et herligt stenrev. Bøje-revet hedder det, fordi det stækker sig ud mod en rød bøje, der markerer sejlruten ud/ind igennem Gabet. Revet er godt, men det er hele kysten videre mod højre også, og her fisker ikke mange. De 500 meters gåtur på stenet strand afskrækker underligt nok de fleste.
Tip: Strømmen løber altid i Gabet. Det gør pladsen giftig i hele sommerhalvåret, hvor havørrederne elsker strøm, men til gengæld ret uinteressant om vinteren, hvor havørreden fortrækker stillestående varmere vand.
10. Vestermanen.
Nu er vi inde i Odense Fjord, men med lidt god vilje stadig ved foden af Hindsholm. Vestermaen er faktisk hele bugten fra Gabet til den lille Bregnør Havn på østsiden af fjorden. Strækket er rigtig "yderfjordvand". Det vil sige fast bund med meget sand, men også flotte muslingebanker, ålegræstuer og områder med blæretang. Området omkring de tre små øer, som egentlig er toppen af tre store muslingebanker, er pladsens hotspots. Bankerne kaldes fra nord mod syd: Laden – Flemmings Banke – Vestermaen. Den midterste – Flemmings Banke – er navngivet til ære for Flemming Birch Jensen. Manden bag Flemmings fiskegrej og hæderkronede kystagn som den Fynske Kystwobler, Filur-, Flipper- og Trumfblinkene. Alle blev de søsat første gang ved Flemmings Banke.
Tip: April er topmåneden omkring de tre banker. Her kommer virkelig store fisk ind i fjorden for at mæske sig i rejer og børstorme.
Denne artikel er bragt i Sportsfiskeren 1, 2020.
