Julegaver til lystfiskeren: 20 spændende grejnyheder
Julen står for døren, og derfor har Sportsfiskeren samlet 20 bud på julegaver til lystfiskeren.
1. Technical Trout
RIO’s ørredflueline Technical Trout vandt tidligere på året prisen for "Bedste nye flueline" på EFTTEX-messen. RIO Technical Trout er udviklet med henblik på delikat og præcis præsentation af små fluer med lange forfang på distancen. Derfor er hele linens klump tæt på 17 meter lang. Ørredlinen kommer i versioner både med og uden InTouch-kerne fra WF3 til WF6 samt en udgave med normal flettet kerne fra DT3 til DT6.
Pris fra: 749,-
www.rioproducts.com
2. WizWool
Det nye WizWool undertøj fra Geoff Anderson kommer i to udgaver. 150-versionen er svedtransporterende underbeklædning udført i tre materialer, inderst merinould i kombination med to syntetiske Polartec-materialer yderst. Den afbillede og varmere 210-model består af Polartec Powergrid og det danskproducerede SportWool materiale. WizWool 210 kan benyttes både som inderste lag eller i kombination med andet undertøj.
Pris fra: 499,-
3. Westin Winter Suite
Westins W4 Winter Suit Extreme sæt består af en vinterisoleret jakke og ditto bukser. Winter Suit Extreme er isoleret med kraftig 200 grams fyld på kroppen, mens arme og ben er isoleret med 160 grams. Både vinterjakken og bukserne er desuden vandtætte og åndbare. Jakken har en synlig rød hætte samt stropper til montering af redningsvest. Både de høje bukser og jakken har fleeceforede lommer til at lune hænderne i.
Pris: 1.799,-
4. Ahrex Salt
Med introduktionen af Salt-serien lancerer Ahrex nu den sidste store grundpille i det omfattende krogsortiment. Serien er lavet til det krævende saltvandsfluefiskeri efter havenes stærkeste fisk. Ahrex Salt-serien rummer indtil videre fire forskellige krogmodeller: Bluewater SA270, Streamer SA220, Minnow SA280 og Shrimp SA250. Fælles for de fire Salt-udgaver er en eksklusiv, rustbeskyttende overflade. Antal kroge per pakke afhænger af størrelse og model.
Pris: 59,-
5. Rod Cover
Disse praktiske Rod Cover hylstre fra Westin fås i seks varianter, og som noget nyt laves de beskyttende overtræk nu også til todelte stænger. Ud over at beskytte stængerne under transport, så forhindrer Westin Rod Cover de riggede stænger og liner i at filtre sammen, eksempelvis i båden eller bilen. Hjemme efter turen tillader Rod Cover, at al fugt har mulighed for at slippe væk. Fås fra Ø 3 cm på 80 cm op til Ø 4 cm på 190 cm.
Pris: 109,-
6. MO Inline
Abu Garcia introducerer en tilføjelse til den dansk udviklede serie af MO Inline gennemløbsblink. Den nye UL-version vejer blot 6 g og er udviklet til fiskeri efter havørreder på kysten og regnbueørreder i P&T-søen. MO Inline UL-serien omfatter tolv farvekombinationer. UL-gennemløberen leveres med både enkelt- og trekrog samt tilhørende stopperle, solid-ring og split-ring.
Pris: 49,-
7. Hook Sharpener
En god krogskærper er en essentiel del af enhver fiskeudrustning, og denne solide diamantfil fra Orvis holder nemt dine kroge fit for fight. Comfy Grip Hook Sharpener måler 11 cm og har én stor rille på den ene side og to mindre på den anden. Håndtaget er, som navnet antyder, lavet for at give et godt greb, ligesom den medfølgende snor sikrer, at krogskærperen ikke smutter i vandet.
Pris: 79,95
8. Ultralite MTX-S
På årets EFFTEX-messe blev Hardy tildelt prisen for "Bedste nye fluehjul" for Hardy Ultralite MTX-S hjulet, blandt andet på grund af hybriddesignet i kulfiberkomposit og et nyt forseglet kulfiberbremsesystem. Det saltvandsegnede Ultralite MTX-S fås i størrelserne 3000 (#3/4/5), 5000 (#5/6/7) og 7000 (#7/8/9), og alle modeller har Hardys Color Code-bremseregulator.
Pris fra: 3.799,-
9. Lax & laxfiske
I anledningen af det internationale lakseår 2019 har det svenske forlag Settern udgivet en laksebog, skrevet af den erfarne laksefisker og forfatter Jan Johansson. Gennem bogens 176 sider, med undertitlen "En længsel efter nystegen vildlaks", beskriver laksenestor Johansson laksens livscyklus og laksefiskeriets historie, mens han generøst deler ud af sin erfaring om standpladser, vejr og vandføring. Bogen er indbundet og skrevet på svensk.
Pris cirka: 269,-
10. Urus 6 & Dozer 6
Geoff Anderson fejrer Dozer jakken og Urus buksernes tyve års fødselsdage med en opgraderede sjette udgaver. Både Dozer og Urus 6 fås i tre farver: Sort, leaf og grøn. Målet med jubilæumsudgaverne har været at lave den hidtil grønneste produktion, og Urus 6 er produceret helt uden uden brug af PFC’er og flour. Jakke og bukser er åndbare og 100% vandtætte, og begge dele har forstærk-ninger på udsatte steder.
Pris fra: 2.299,-
11. Hardy Color Edition
Det legendariske Cascapedia laksefluehjul er netop lanceret i en limited udgave i tre specialfarver: Orange, Blue og British Racing Green. Der er lavet 200 eksemplarer til hele verden af dette 4" fluehjul, hvoraf Jagt og Fiskerimagasinet i København har sikret sig hovedparten af de kun ti eksemplarer, som kommer til Danmark. Hardy Cascapedia vejer 397 g og har en diameter på 102 mm.
Pris: 4.499,-
12. Guppyfriend
Med denne Guppyfriend vaskepose mindsker du udvaskningen af mikrofibre i vore vande. Bortset fra lynlåsen er Guppyfriend lavet af polyamid 6.6. Den måler 50 x 74 cm. ud fra en beregning om, at hvis posen var større ville friktionen af tøjet i posen vaske yderligere mikrofibre ud i vandet. Guppyfriend er produceret af nonprofitorganisationen STOP! Micro Waste. Læs mere på www.stopmicrowaste.com.
Pris cirka: 220,-
13. 3D Burbot Shallow
Savage Gears 3D Burbot er tilbage i en ny og forbedret udgave til fiskeri på lavt til mellemdybt vand. Den lange bløde hale gør agnen effektiv til langsomt fiskeri. Laver man spinstop, daler 3D Burbot Shallow langsomt ned gennem vandet. Når fisken så tager, har agnen en release-funktion, som beskytter både agn og fisken under fighten. Savage Gear 3D Burbot Shallow vejer 70 g og er 25 cm lang.
Pris: 149,95
14. Crystal Flesh
De nye baitfishfibre Crystal Flesh er et mikset fluebindings-materiale med mange anvendelsesmuligheder. Som navnet antyder, består Crystal Flesh Baitfish Fibre blandt andet af de klassiske Crystal Flash fibre. De lange baitfishfibre kommer i tyve forskellige farvekombinationer, så det er muligt at finde den helt rigtige variant, uanset om fiskeimitationen skal anvendes på kysten eller i tropisk saltvand.
Pris: 69,-
15. American Fishing Wire
Jagt og Fiskerimagasinet i København er blevet importør af American Fishing Wire (AFW) og lagerfører nu et bredt udvalg fra de amerikanske wirespecialister. AFW har alt fra single strand wire i både stål og titanium, bløde nyloncoatede predatorwirer til grove hajmodeller med 400 lb brudstyrke. AFW tilbyder også et udbud af værktøj.
Pris fra: 99,-
16. Effzett Roach
De nye Roach Spoons fra Effzett er livagtige efterligninger af skaller. Både hvad angår udformningen og printdekorationen. Blinkets hvælvede form giver det en gang i vandet, som fungerer både ved langsom og mellemhurtig indspinning. På bagsiden har Roach et mønster, som giver en naturlig effekt i vandet. Roach Spoon er tilgængelig i fire farver og kommer i størrelse 17 g, 32 g og 56 g.
Pris: 69,95
17. Eventyrligt laksefiskeri
Forfatteren til bøgerne "Laksedrømme – mit liv med laksen" og "Magiske stunder med fiskestangen", Ole H. Jørgensen, har denne gang skrevet en roman om eventyrligt laksefiskeri, hvor det eventyrlige findes i såvel det gode fiskeri som alt omkring det, og hvad det kaster af sig. Gennem 232 sider tages læseren med på laksefluefiskeri til elven Orkla og Lærdalselven i Norge, River Helmsdale i Skotland samt Skjern Å.
Pris: 299,-
18. Scott Sector
Den nye serie af saltvandsfluestænger fra Scott hedder Sector og består af hele nitten modeller fra klasse 6-15. Sector-stængerne har netop sejret på årets store amerikanske IFTD-messe, hvor Scott løb med både prisen for "Bedste nye saltvandsfluestang" og den prestigefyldte Best of Show pris. Sector ligger designmæssigt i forlængelse af forgængeren Meridian, men Scott har formået at forbedre både klingernes styrke og stabilitet.
Pris: 7.699,-
19. Geddefeber
Jens Bursell har, sammen med geddeeksperterne Theis Kragh, Rasmus Ovesen, Søren Beck, Frederik Hansen og Henrik Olsson, skrevet bogen Geddefeber. Geddefiskeri er populært som aldrig før, og det har i de sidste par årtier været inde i en rivende udvikling. Udover den seneste viden om geddens biologi, beskriver Geddefeber alle afkroge af geddefiskeriet med både kunstagn, fluer og agnfisk.
Pris: 399,-
20. Buteo
Den mellemlange fiskejakke Buteo fra Geoff Anderson er designet til både at være egnet vadefiskeri med flue og spin samt til fiskeri fra båd, hvor det korte snit er komfortabelt. Buteo har syv lommer og er udført i det vandtætte og åndbare The System Fabric™, som udover hårdhændet brug i saltvands-miljø også tåler maskinvask. Buteo-jakken har YKK-lynlåse, justerbar hætte og håndledsmanchetter med velcrolukninger.
Pris: 1.999,-
Find meget mere spændende grej her.