Fem fine arrangementer på Sjælland
Gratis tur på Øresund for juniorer, nystegte fiskefrikadeller, hornfisketure og møder med den lokal forening er nogle af ingredienserne, når Lystfiskeriets Dag markeres ved fem arrangementer på Sjælland søndag den 19. maj 2019.
Når Lystfiskeriets Dag afvikles den 19. maj, er der flere fine muligheder på Sjælland for såvel erfarne som helt nye lystfiskere, og der er flere arrangementer, der henvender sig til børn og unge.
Havtur på Øresund
Har man lyst til at prøve fiskeriet på Øresund, kan man komme på tur med båden M/S Odysseus, der sejler fra Kalkbrænderihavnen i København. I dagens anledning kan børn og unge under 16 år komme gratis med, dog kun ifølge med en betalende voksen.
Turen starter kl. 9.00, og båden er i havn igen kl. 14.00.
Der er mulighed for at leje grej ombord.Tilmelding og nærmere information på M/S Odysseus hjemmeside.
Fisk i voldgraven i Vordingborg
Sportsfiskerforeningen Storstrømmen i Vordingborg inviterer alle interesserede til at møde op ved slotsruinen i Vordingborg fra kl. 10.00.
Her vil repræsentanter fra foreningen og Fishing Zealand tage imod og guide ved fiskeri i voldgraven og i havnen. De vil også fortælle om det lokale arbejde med at bevare og fremme fiskebestandene, og der vil også være lidt til ganen. Arrangementet slutter kl. 16.00. Tilmelding er ikke nødvendig.
Åbent hus og juniorfiskekonkurrence i Korsør
I Korsør er det juniorafdelingen i Korsør Lystfiskerforeningen, der inviterer til at se klubbens lokaler og møde nogle af foreningens erfarne lystfiskere. Særligt for juniorer er der en fiskekonkurrence kl. 10-13. Man kan tilmelde sig konkurrencen kl. 10-11.
Desuden er der loppestande med lystfiskergrej, åbent hos Modelskibsbyggerne og salg af forfriskninger i foreningens lokaler. Det foregår kl. 10-14 på adressen Storebæltsvej 140, Halskov Odde, 4220 Korsør.
Fang en hornfisk i Frederiksværk
Slaggemolen i Frederiksværk strækker sig langt ud i Roskilde Fjord og er et godt sted at fiske hornfisk. Har man lyst til at prøve det, kan man slutte sig til folkene fra Ølsted og Frederiksværk Sportsfiskerforening, der står klar ved havnekontoret kl. 10.
Turen henvender sig til børn og unge mellem 10 og 18 år, men ledsagende forældre er meget velkomne til også at deltage. Nærmere info hos Jesper Lund-Jensen på mail eller tlf. 22 61 05 99.
Stor aktivitet på havnen i Roskilde
I Roskilde syder det af aktivitet på havnen, hvor Roskilde og Omegns Lystfiskerklub (ROLK) byder på nystegte fiskefrikadeller, røget fisk og nybagt brød. Alle kan låne en fiskestang og fiske efter hornfisk fra molerne i havnen, og der trækkes lod om en række fiskepræmier til børnene.
Naturformidler Lisa Werneburg fortæller om naturens planter i Kællingehaven, og Hall Thiman fremstiller smukke træfugle. Det hele foregår kl. 11-15, og man møder bare op.
Find flere arrangementer nær dig her