Laksekvoter for 2019
DTU Aqua udarbejder hvert år den biologiske rådgivning, der ligger til grund for laksekvoterne.
Foto: Daniel Lindvig.
Laksekvoterne for de otte store vestjyske laksevandløb er nu fastlagt. I seks vandløb er kvoten for 2019 den samme som i 2018, men i Skjern Å og Varde Å er kvoten højere end sidste år.
Nye lokale regler og retningslinjer for fiskeri i 2019
Lystfiskerne skal være opmærksomme på, at der, ud over regler i bekendtgørelser, også kan være lokale regler. Det gælder for alle de her anførte vandløb, at en lystfisker kun må hjemtage én laks inden for kvoten i de enkelte vandsystemer. Check altid reglerne for vandløbet inden du begynder at fiske.
For fiskesæsonen 2019 har nogle sammenslutninger ændret antallet af laks, som den enkelte lystfisker må fange og genudsætte pr. fiskedag og i løbet af hele fiskesæsonen. Eksempelvis er der i Skjern Å-systemet indført begrænsning på fangsterne, så det nu er tilladt maximalt at fange 2 laks pr. døgn og 15 laks pr. sæson. Det betyder, at man ikke må fiske mere, når man har nået den fastsatte grænse. Varde Å Sammenslutningen opfordrer til, at man ikke fanger mere end 2 laks pr. dag, samt at man overvejer, om man skal fortsætte fiskeriet i resten af sæsonen, når man i alt har fanget mere end 15 laks i 2019.
Varde Å Sammenslutningen henstiller desuden til, at man fisker særligt skånsomt, så snart man har hjemtaget sin laks og den første af kvoterne (enten smålaks eller storlaks) er opfisket. Det vil sige små kroge eller enkeltkroge på flue, spinner og naturlig agn, samt at naturligt agn fiskes på spinfluerig.
For de otte vestjyske vandløb Storå, Skjern Å, Varde Å, Sneum Å, Ribe Å, Kongeå, Brede Å og Vidå udarbejder DTU Aqua hvert år den biologiske rådgivning, der er grundlaget for de laksekvoter, som Fiskeristyrelsen fastsætter. Og nu er kvoterne for fiskesæsonen 2019 klar.
Storå
Bestanden og fangsterne har i Storå stabiliseret sig på et relativt højt niveau. En undersøgelse af lakseopgangen i 2018 viste dog en mindre opgang af laks end ved undersøgelsen i 2015.
Da udsætningen af laks i Storå-systemet ophørte i 2017, er laksebestanden nu udelukkende afhængig af naturlig reproduktion og gode passageforhold for laksens vandringer. Derfor er det vigtigt, at kvoten sikrer en stor mængde gydelaks til at udnytte produktionspotentialet.
I 2019 er laksekvoten for Storå den samme som i 2018.
Se laksekvoten for Storå 2019
Skjern Å
I 2018 var fangsten forholdsvis høj, og lakseopgangen er vurderet til at være på samme niveau som i 2017. Bestanden af laks i Skjern Å består fortsat af en stor andel af opdrættede laks. Med henblik på at øge den naturlige produktion, så andelen af vilde laks stiger, er det centralt at sikre en stor naturlig gydebestand i åen. I forbindelse med hjemtagning af laks fra Skjern Å-systemet skal der udtages en vævs- og skælprøve fra de hjemtagne laks med henblik på at samle viden om fiskenes livsstrategi og genetik. Metode og retningslinjer for prøvetagningen er beskrevet her.
I 2019 er laksekvoten for Skjern Å forhøjet i forhold til 2018.
Se laksekvoten for Skjern Å 2019
Varme vandløb
I 2018 blev vandtemperaturen høj i Varde Å, ligesom i de øvrige vandløb, og derfor blev der meldt stop for fiskeri i sammenlagt 15 dage i juli og august. Hvis der igen kommer en meget varm sommer, vil dette initiativ, som er til gavn for laksen, også gælde for 2019 og i en række andre laksevandløb. Hold dig derfor orienteret på de lokale sammenslutningers hjemmeside, når vandtemperaturen nærmere sig de 18 grader.
Læs DTU Aquas anbefalinger for fiskeri efter laks når vandtemperaturen er 18 grader eller mere.
Laksekvote i Varde Å
Fangsterne i 2018 var de højeste, der er registreret i Varde Å-systemet, og fangsterne repræsenterer også den største stigning blandt samtlige laksevandløb i 2018.
DTU Aqua laver i samarbejde med lystfiskerne et catch & release-forsøg med mærkning og genudsætning af fangne laks i Varde Å. Her skal lystfiskerne være opmærksomme på også at indrapportere om den fangne laks var mærket med et spaghetti-mærke. Endvidere bliver lakseopgangen undersøgt i Varde Å i 2019.
Den hidtidige høst-rate har været relativt lav, og fangsterne har været stigende. Da andelen af grilse desuden var høj i 2018, er der er således grundlag for at antage at bestanden er stigende og i en positiv udvikling.
I 2019 er laksekvoten forhøjet i forhold til 2018.
Se laksekvoten for Varde Å 2019
Sammenslutningernes fiskepleje giver kvoter
For at lystfiskersammenslutninger kan få tildelt laksekvoter er det en forudsætning, at de deltager aktivt i restaureringsprojekter, hvilket er fastsat i de bekendtgørelser, der gælder for lakseforvaltningen.
Bestandene er stadig i høj grad baseret på udsætninger af opdrættede ½-års og 1-års laks, så derfor er det meget vigtigt at fortsætte og udbygge indsatser, der giver fiskene bedre gyde- og opvækstområder. Der skal være mange gydefisk, som sikrer en stor genetisk variation i bestandene, for at de kan tilpasse sig de udfordringer, som laksen står overfor, herunder klimatiske ændringer.
Sneum Å
I Sneum Å var laksefangsterne i 2018 lavere end i de foregående år, men fangsterne har været relativ stabile igennem de sidste 4 år. Passageforholdene, især i Holsted Å, er stadig dårlige og laksene er derfor hindret fri adgang til egnede gyde- og opvækstområder.
I 2019 er laksekvoten for Sneum Å den samme som i 2018.
Se laksekvoten for Sneum Å 2019
Kongeå
Fangsterne er relativ stabile på trods af, at bestanden er forholdsvis lille. I 2017 blev opstemningen ved Jedsted Mølle fjernet. I flere hundrede år har denne opstemning hindret, at fisk kunne vandre frit mellem havet og de mange gyde- og opvækstområder i Kongeå-systemet. Potentialet i Kongeå er stort, fordi hovedløbet stort set er ureguleret og har mange naturlige levesteder for fisk som laks, ørred og stalling. Den genskabte fri passage til gydeområderne betyder, at laksen får bedre gydesucces, men afkom fra gydningen i 2017 får tidligst effekt på opgangen i 2020/21.
Forholdene kan mange steder optimeres, for at sikre laksenes gydning og forbedre opvækstbetingelserne for yngel og ungfisk. Kongeåen er altså i en fase, hvor større kvoter kan realiseres, når der ses en tydelig fremgang i bestanden. Tiden må vise, hvornår bestanden responderer på de tiltag, der er sket til gavn for fiskebestandene. På den baggrund er kvoten for Kongeå uændret i 2019.
Laksekvoten for Kongeå i 2019 er den samme som i 2018.
Se laksekvoten for Kongeå 2019
Ribe Å
Lystfiskernes fangster var lavere i 2018 end i 2017, hvilket kan indikere en reduceret opgang. Andelen af grilse i 2018 var høj, så der kan forventes en relativ stor opgang af mellemlaks i 2019.
I Ribe Å-systemet er der sket en række forbedringer, som har skabt passage til flere gyde- og opvækstområder. Effekten af disse tiltag forventes at føre til en fortsat fremgang i den naturlige bestand. Der udsættes stadig både ½-års og 1-års laks i Ribe Å, men laks fra naturlig gydning udgør en større andel af opgangen end tidligere.
I 2019 er laksekvoten for Ribe Å den samme som i 2018.
Se laksekvoten for Ribe Å 2019
Brede Å
I Brede Å har fangsterne været stigende og nåede sit hidtil højeste niveau i 2017. I 2018 faldt fangsterne til samme niveau som de tidligere år. Der bliver løbende restaureret i dele af vandsystemet med henblik på at øge den naturlige reproduktion af laks og ørred. Laksebestanden bør være på et stabilt niveau, før der sker væsentlige ændringer i kvoten. Bestanden er fra og med 2018 understøttet af udsætninger af ½-laks finansieret af Fiskeplejen.
I 2019 er laksekvoten for Brede Å den samme som i 2018.
Se laksekvoten for Brede Å 2019
Vidå
Fangst af laks i 2018 var forholdsvis lille i forhold til 2017, dvs. en tilsvarende nedgang i sæsonen 2018 som i Brede Å. Opgangen er relativt lille, og det er vigtigt at sikre, at der er tilstrækkeligt med gydelaks til at udnytte de tilgængelige gydeområder. Bestanden er fra og med 2018 understøttet af udsætninger finansieret af Fiskeplejen.
Laksekvoten for Vidå i 2019 er uændret i forhold til 2018.
Se laksekvoten for Vidå 2019
Læs mere om om kvoterne og grundlaget for dem på Fiskepleje.dk
