Skyd efterårssæsonen i gang med Fjordlandet Open

fjordlandet_open.jpg Fjordlandet Open er en catch and release-konkurrence, så du kan sagtens få fingre i de fede præmier, selvom du genudsætter din fangst. Foto: Andreas Findling-Rottem.

Den 5.-7. oktober 2018 afholdes syvende udgave af den hyggelige catch & release-kystkonkurrence Fjordlandet Open. Fiskeriet foregår i de to smukke fjorde, Roskilde Fjord og Isefjorden.

Som deltager har du to dage – lørdag og søndag – til at fange den længste havørred i Roskilde Fjord eller Isefjorden.

Fjordlandet Open er en frivillig catch & release-fiskekonkurrence, derfor skal du ikke have fisken med til præmieoverrækkelsen. Du skal blot fange en havørred, måle længden og tage et billede – og så opfordrer arrangørerne til, at fisken genudsættes i fjorden.

Sideløbende med fiskekonkurrencen kører samtidig en fotokonkurrence, så sørg for at tage en masse smukke fotos af dine oplevelser ved vandet.

Mere information og tilmelding på konkurrencens hjemmeside. 

På konkurrencens Facebook-side kan du løbende holde dig opdateret med de flotte fangster og billeder.

Knæk og bræk i fjordlandet!