Dansk succes til VM i Fluekast
Danske Silja Longhurst hentede to sølvmedaljer ved VM i fluekast 2018.
Der er stor grund til at kippe med Dannebrog efter et flot VM for de danske deltagere ved dette års VM i Fluekast, der blev afholdt i England.
5 danskere deltog i årets VM i fluekast.
Det femte VM i Fluekast er netop blevet afholdt i England. I det hidtil største felt på samlet 120 af verdens bedste fluekastere fordelt på 20 nationer var også Danmark godt repræsenteret. Det danske hold bestod af Lasse Karlsson, Mads Birkholt, Simon Kjærsgård, Leif ”langkaster” Christensen og Silja Longhurst.
Silja Longhurst brillerede med sølvmedalje i både 15,1 fods og 16 fods distancekast hos kvinderne. Og der blev i alt præsteret intet mindre end 5 Danmarksrekorder:
Damernes 15,1 fods distancekast, Damernes 16 fods distancekast, Mændenes Trout distance, Salmon distance og 15,1 fods distancekast.
Stort tillykke til hele holdet!