Ryd op omkring Roskilde Fjord

plastfri.jpg På søndag kan du bidrage til, at Roskilde Fjord bliver fri for plastaffald. Foto: Plastic change.

Søndag den 24. juni inviterer Plastfri Roskilde Fjord i samarbejde med en række andre organisationer til en affaldsindsamlingsdag langs kysterne i Roskilde Fjord.

– Hele vejen rundt om Roskilde Fjord inviterer vi borgere, klubber, foreninger, organisationer, skoler, virksomheder og andre lokale aktører til at bidrage til at holde fjorden ren for plastik og andet affald, skriver initiativtagerne til affaldsindsamlingen og fortsætter:

– Tanken er, at initiativet fremover bæres videre af lokale drivkræfter med en eller flere faste mærkedage hvert år, hvor alle samles om oprydningen omkring fjorden.

Dette års event finder sted søndag den 24. juni, kl. 10.00-12.00.

Information om mødesteder mv. findes i invitationen på Facebook