Fin stemning ved mange fisk ved Sydvestjysk Fiskekonkurrence
I weekenddagene 25. til 27. august afholdt Sydvestjydsk Sportsfiskerforening for 9. gang sin store Fiskekonkurrence ved Kongeå og Sneum Å med hele 130 deltagere fra nær og fjern. Rammen om det vellykkede arrangement var et stort telt opslået bag det gamle mejeri i Jested få meter fra Kongåen.
Alle jeg snakkede med den sidste dag ved præmieoverrækkelsen fortalte, at stemningen havde værtet i top hele vejen igennem trods megen regnvejr den ene nat, hvorfor nogle teltliggende deltagere havde fået lov til at overnatte i foreningens store telt.
Ved præmieoverrækkelsen kunne en veloplagt formand, Jens Lygum, fortælle, at der i løbet af konkurrencen var blevet fanget cirka 60 fisk, hvoraf de 27 var blevet indvejet.
Største gedde på 65 cm og 2.035 kg blev fanget af Arne Jensen
Største havørred på 65 cm og 2.595 kg blev fanget af Torben Søgaard
Største laks under 75 cm var 73 cm og 3,715 kg blev fanget af Lars Dreyer
Største laks over 75 cm var 92 cm og 5,965 kg blev fanget af Emil Lyck