93 ulovlige åleruser i Ringkøbing Fjord
Fiskerikontrollen siden 10. juli i Ringkøbing Fjord indsamlet 50 åleruser ved Hvide Sande og 43 ved Vinterleje i Haurvig - alle ulovligt udsat, skriver Dagbladet for Ringkøbing Skjern, og henviser til chefen ved den lokale fiskerikontrol og vicefiskeriinspektør ved Regional Kontrol, Kim Paulsen.
- Alle 93 ulovlige åleruser var tæskefulde af ål. Jeg har aldrig set så mange, udtaler kontrolløren..
- Åleruserne er blindsat. Det vil sige, at de ikke er registret, og der er ikke navn på dem. Der er sat en lille flyderprop på, som næsten ikke kan ses og som er bundet på nærmest usynlige liner. Man kan ikke se dem, når man normalt sejler af sted med 20 knob, men når man lister af sted, kan man få øje på dem, oplyser Kim Paulsen.
De illegale fangstredskaber er af vidt forskellig beskaffenhed fra små plastikrør til tejner og lange åleruser med en række ringe omspændt af net. Det store antal illegale redskaber indikerer, at de er sat med salg af ålene før øje, da fangsten var langt større end til nogle få personers privatforbrug.
95 % af landets tidligere så rige ålebestand er forsvundet inden for nogle få årtier og den lækre spisefisk anses i dag for at være udrydningstruet.