Rekordfangster ved årets Fjord til Fjord
Første og andenpladsen blev vundet af fisk, der var så store at ejeren af Grejbiksen Ronnie Knappe ikke forventer at der vil blive taget ligeså store fisk i mange år fremover.
Den første havørred, der blev indvejet i konkurrencen, klemte vægten op på uhyrlige 8,05 kilo. Det viste sig senere at være meget mere end nok til en førsteplads til John Gadebjerg.
Senere kom der så en indvejning, der klemte vægten op på 6,13 kilo. En havørred, der ville have vundet enhver anden kystkonkurrence rundt om i Danmark; men altså kun nok til en andenplads i Årets Fjord til Fjord. Så Kenneth Østergaard måtte se sig slået med næsten hele to kilo.
Mens havørreden på tredjepladsen ”kun” bevægede vægtens digitale tal og på 4,13 for Oleg Valente.
Efter et meget koldt forår var der før konkurrencen lidt tvivl om, hvordan de fisk, der ville blive indvejet, kunne se ud. Men alle bekymringer blev gjort til skamme. Tydeliggjort ved utroligt flotte konditionstal, Førstepladsen var på hele 1,43 og andenpladsen var på formidable 1,57 på Fultons havørredskala.