Ålegræs

Ålegræs – havets vidunderplante
Ålegræs er en undervandsplante, der vokser naturligt i de kystnære havområder ned til 5 meters dybde og få steder helt ned til 10-12 meters dybde.

Ålegræsbedene har en række vigtige egenskaber for både havmiljø og biodiversitet. Ålegræs er føde for havets fugle og levested for krebsdyr, snegle og fisk. I ålegræsset kan fiskeyngel gemme sig og dermed undgå at blive spist af rovdyr som større fisk og sæler. Undersøgelser har vist, at der er høj biodiversitet i og omkring et ålegræsbed sammenlignet med den nøgne sandbund.

Ålegræs kan desuden være en del af løsningen på både miljø- og klimaudfordringer. Ålegræs er nemlig i stand til at binde næringsstoffer og lagre kulstof i selve planterne og sedimentet under dem. Det er med til at begrænse udledning af CO2 til atmosfæren.

Ålegræsset er gået kraftigt tilbage
Desværre er udbredelsen af ålegræs gået kraftigt tilbage i havet omkring Danmark. Tilbage i 1930’erne slog en sygdom mere end 90 % af ålegræsset ihjel. Selvom det lykkedes en del af ålegræsset at komme tilbage, så fylder ålegræsengene i dag mindre end en tredjedel af det areal, der var dækket af ålegræs omkring år 1900.

Det skyldes især forurening med næringsstoffer, som medfører øget algevækst og dermed uklart vand og iltsvind, der kan tage livet af ålegræs. Men også andre menneskelige aktiviteter i havet har medvirket til ålegræssets tilbagegang. Det gælder blandt andet byggeri på havbunden og fiskeri med bundskrabende redskaber, der slæbes over havbunden og ødelægger ålegræsset.

Heldigvis har det vist sig, at vi kan genskabe ålegræsset ved at udplante ålegræs på kysterne, og det gør vi i projekt Kysthjælper.