Kongres 2022

Hvert andet år samles sportsfiskerne i Danmarks Sportsfiskerforbund til kongressen, hvor de sammen sætter kursen for de kommende to år. Her finder du alt, du skal vide om kongressen den 26.-27. november 2022.

Danmarks Sportsfiskerforbund afholder kongres den 26.-27. november på Vingsted Hotel og Konferencecenter. Ved kongressen deltager den siddende forbundsbestyrelse, repræsentanter for sportsforeningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund samt fem repræsentanter for forbundets individuelle medlemmer.

Det sker på kongressen
På kongressen har de delegerede fra de 116 medlemsforeninger samt de fem delegerede for Forbundets individuelle medlemmer mulighed for at påvirke de indsatser, som Forbundet skal prioritere i den kommende kongresperiode. Det er også dem, der vælger Forbundsbestyrelsen.

Den mundtlige beretning i overskrifter:

Vi skal være flere
"Som sagt har det fyldt meget i bestyrelsens arbejde, at vi skal have vendt medlemsudviklingen. Ikke bare sådan lidt men en rigtig vending, så vi får reel og mærkbar medlemsfremgang år efter år. Allerede for tre år siden fik vi igen lidt flere medlemmer, og det har vi fået i årene efter. Ikke mindst i 2021, hvor corona gav mange nyfiskere."

Vi skal opleves på den rigtige måde
"Vi har helt vi generelt gjort os meget umage med at blive tydeligere for lystfiskerne. Kun hvis det, vi laver, er synligt, aktuelt og tilgængeligt, kan vi håbe på, at flere vil være en del af DSF."

Vi skal være flere foreninger
"Vi vil rigtig gerne have flere foreninger ind i forbundet, og vi vil rigtig gerne have flere medlemmer ind i de foreninger, der er åbne for nye medlemmer. Som jeg nævnte indledningsvist, er det ikke her det store medlemspotentiale er – potentialet er jo blandt de individuelle lystfiskere – men det er i foreningerne, langt de fleste aktiviteter foregår, og hvor vi har de lokale vagthunde på vandmiljø. Foreningerne står slet og ret for en stor civilsamfundsopgave, som vi skal understøtte."

Vi skal være flere individuelle medlemmer
"Lidt overraskende har det vist sig, at lystfiskere er mere analoge, end de er digitale. Den mest almindelige indgang til at lære nyt om sit lystfiskeri er magasiner og bøger. Det er nyttig viden for os, for det siger noget om, hvordan vi kan komme i kontakt med de mange derude, som ikke kender til hverken foreninger eller forbund.

Den næstmest almindelige indgang til ny viden om fiskeriet er grejhandlerne, som mange nyfiskere får deres første vejledning i lystfiskeri af.

På tredjepladsen kommer de sociale medier, Internettet og ikke mindst YouTube.

Når vi ved, hvor de individuelle lystfiskere finder ny inspiration til deres fiskeri, så ved vi også, hvor vi kan komme i kontakt med dem og fortælle dem om vores arbejde. Jeg gætter på, at nogle vil melde sig ind, når de hører om det arbejde, vi udfører, men som de i dag ingen anelse har om.

Vi har grundigt undersøgt, hvordan vi kan udnytte den viden, og er landet på at række ud til lystfiskerne i et samarbejde med grejhandlerne og gennem målrettet og fokuseret indsats på nettet, på sociale medier og på YouTube. Og så skal vi samtidig holde fast i magasinet Sportsfiskeren, som har ganske stor betydning for den løbende kontakt med lystfiskerne derude."

Kort pause: Forsmag på lystfiskerprøven

Ny bredde i de politiske dagsordener
"Jeg vil gerne sige det tydeligt: Vi skal fortsat være på dagsordenerne omkring ørred og laks og dermed vandløb og fjorde. Vi har masser af medlemmer og en meget stor andel af alle lystfiskere, som nyder det fiskeri, og dertil hænger tingene sammen, så de gode ting, vi gør for vandløbene, også kommer fjorde og kyster og livet der til gavn. Den indsats fortsætter ufortrødent.

Men vi kan ikke se bort fra de mange mange lystfiskere, som fisker kyst, sø og hav. De skal selvfølgelig også kunne se, at vi arbejder for deres fiskeri, og det har vi helt sikkert også kræfterne til. Men fordi vi mangler medlemsforeninger med base i hav-, kyst- og søfiskeriet, så har vi brug for, at I, som er bygget op om det fiskeri, også melder jer i debatten og hjælper os med at få de rigtige problemer på dagsordenen på den rigtige måde. Vi kan ikke altid gætte, hvor skoen trykker for jer."

Politisk indflydelse
"Vi gør os umage for at brede vores politiske netværk ud. Det er altid fristende at tale med vores ”venner” på Christiansborg, men i et broget politisk landskab er man altid nødt til også at få overbevist alle dem, som i sidste ende skal stemme en lovændring igennem. Jeg vil ikke sige, at vi holder møder med alle partierne, men vi holder møder med alle dem, som realistisk kan indgå i politiske aftaler med betydning for natur, miljø og lystfiskeri."

§ 7-udvalget og fisketegnsmidlerne
"§ 7-udvalget er det udvalg, som rådgiver fødevareministeren om, hvordan indtægterne fra fisketegnet skal bruges. I udvalget sidder alle med en eller anden interesse omkring fiskeriet, så det er oplagt alle organisationerne, hvor medlemmerne skal have fisketegn for at udøve deres aktiviteter, men det er også bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Akvakultur samt Landbrug & Fødevarer. 

Groft sagt bliver pengene i dag brugt sådan, at ca. halvdelen går til genopbygning af lakse- og havørredbestandene i ferskvand og fiskeriet efter de to arter i både fersk- og saltvand fordelt mellem udsætninger, monitorering, rådgivning og forskningsprojekter. Ca. 7 mio. går til samme aktiviteter i saltvand – her primært for ål og helt, og så går 6 mio. til drift og anden rådgivning. Hvis I har talt med, så har I bemærket, at der mangler ca. 10 mio i regnskabet. Det er penge, der bliver overført til staten, og bruges i myndighedernes arbejde med at opnå god økologisk tilstand i vandløbene.

Ja, der er også aktiviteter på andre områder, men de er forsvindende små. Vi i bestyrelsen kunne godt savne, at benyttelsen af fisketegnsmidlerne bedre afspejler bredden i det fiskeri, de, der betaler for fisketegnet, dyrker. Vi savner havet, vi savner søerne og vi savner kysterne – når man lige ser bort fra de havørreder, der kommer ud af arbejdet i åerne.

Sammen med Amatørfiskerne og Fritidsfiskerne, som også skal betale fisketegn, og som også sidder i § 7-udvalget, gør vi nu fælles front for at rykke lidt i den ret fastlåste måde at bruge pengene på. Er det virkelig naturgivet, at vi år efter år skal bruge 1/3 af pengene på forskningsaktiviteter, og er det hugget i granit, at der næsten ikke kan gøres noget for søfiskere, havfiskere og kystfiskere, som ikke lige fisker havørred?

Her kommer vi til at sætte spørgsmålstegn ved alting og meget gerne kaste alle bolde op i luften, så vi fortsat har midler til relevante projekter, og så vi prioriterer aktiviteterne i forhold til ønsker og behov for ALLE de, som betaler for fisketegnet. Igen – det betyder ikke, at vandløbene nu skal klare sig selv, for mange lystfiskere har gavn af velfungerende vandløb, og dertil er velfungerende vandløb vigtige for velfungerende fjorde og kyster. Men det betyder, at vi skal vurdere aktivitet for aktivitet, om den samlet set giver mest mulig gavn for lystfiskere bredt set. Måske skal vi også bruge nogle ressourcer på, hvordan man skal arbejde med stenrev, med ålegræs eller med gydebanker for sandart."

Vandområdeplaner og vandløb
"Som I ved, skal vi med Vandrammedirektivet have god økologisk tilstand i vores vandmiljø senest i 2027, hvor den sidste af de tre seksårige vandmiljøhandlingsplaner udløber. Som tingene ser ud lige nu, er det mere end svært at tro på – vi kan kun håbe, at EU hjælper vores fodslæbende politikere på vej, når det bliver klart, at vi slet ikke lever op til de i øvrigt meget rimelige krav."

Beskyttede områder
"Heldigvis sker der lidt i forhold beskyttelse af naturen. EU kræver, at vi udlægger 30 procent af vores areal på land og i havet som beskyttet og 10 procent som strengt beskyttet. Med sædvanlig sans for at glide udenom har vores politikere sagt, at de 30 og 10 procent jo er EU-gennemsnit, og at de andre lande kan beskytte noget mere, så vi kan beskytte noget mindre. Det er der heldigvis mange organisationer og herunder os, som ikke er enige i, og som har bedt om at få strammet op på ambitionerne."

Fiskene er væk
"Som vi oplever det, så er det største problem lige nu, at fiskene er ved at forsvinde fra vores vande. Særligt slemt er det i havet. Mest dramatisk måske her senest, hvor det har været nødvendigt helt at fjerne erhvervsfiskernes målrettede kvote på torsk i Vestlige Østersø, så de kun har en lille bifangstkvote tilbage, og samtidig indføre daglig fangstbegrænsning på én torsk for lystfiskere – og helt lukke for lystfiskeriet hen over højsæsonen i vintermånederne. Vi taler om de samme torsk, som erhvervsfiskerne i Vestlige Østersø i 1984 hjembragte over 400.000 tons af."

Arbejdet i det nye år
"Vi mangler altså ikke opgaver. Desværre, kan man sige. Så i de kommende to år skal vi ud og levere på opgaven med at få en bedre tilslutning blandt lystfiskerne, så vi får øget økonomi og legitimitet, og så skal vi levere på vores primære eksistensberettigelse som er at skabe mulighederne for at godt lystfiskeri i en rig natur med vilde fisk."

11.50: Gæstetalere: 

Jesper Simonsen, Landsformand for Dansk Amatørfiskerforening.

Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund.

11.55: Beretning fra Juniorudvalget ved formand for Holstebro og Omegns Fiskeriforening, Gunnar H. Pedersen.

12.05: Beretning fra Handicapudvalget ved direktør Lars Rasmussen.

14.05: Genoptagelse af af kongressen

– Beretningen blev godkendt af Kongressen.

15.20:Fremlæggelse og godkendelse af de foregående 2 års regnskab

– Regnskabet blev godkendt.

15.40: Fremlæggelse og godkendelse af de foregående 2 års regnskab for Fonden til Fiskeriets Fremme.

– Regnskabet blev godkendt.

15.45: Fremlæggelse af halvårsregnskab 2022

15.50: Indkomne forslag

• Forslag til nye vedtægter for Danmarks Sportsfiskerforbund:
  
  Et udvalg nedsat af forbundsbestyrelsen har siden 2021 arbejdet med et forslag til ændrede vedtægter. Med de nuværende vedtægter har forbundet ét sæt vedtægter for foreningerne og ét sæt for individuelle medlemmer. I forslaget til nye vedtægter er de to sæt vedtægter skrevet sammen i et nutidigt sprog.
  
  Forslaget indeholder en enkel og tidssvarende medlemsstruktur og en mere agil budgetmodel. Ifølge forslaget skal kongressen ikke længere godkende rammebudgetter for to år ad gangen. I stedet udarbejder forbundsbestyrelsen årlige driftsbudgetter hvert år inden nytår.

– Forslag til nye vedtægter blev vedtaget med undtagelse af §19 stk. 4, der forbliver som i de gamle vedtægter. §19 stk. 4 handler om vedtagelse af vedtægtsændringer, og formuleringen er fortsat:

Vedtagelse af vedtægtsændringer kræver 3/4 af de fremmødte kongresmedlemmers samlede stemmeantal.

17:00: Kongressens første del er afrundet

17.30: Foredrag ved Lektor Mogens Flindt, Biologisk Institut/Syddansk Universitet.

27. november kl. 09.00: Kongressen genoptages

09.05: Indkomne forslag

Forslag fra Hadsten Lystfiskeriforening:
a. DSF bør indlede et samarbejde med Danmarks Jægerforbund

b. Udbygge medlemssystemet med et integreret regnskabssystem

c. DSF vil arbejde for at finde en løsning med en eller flere banker omkring håndte-ring af kontanter. 

Hadsten Lystfiskeriforening var ikke tilstede på kongressen, og forslagene kan derfor ikke behandles. 

09.10: Fremlæggelse af Forbundsbestyrelsens planer for den kommende kongresperiode // v. bestyrelsesmedlem Morten Jacobsen

De nævnte indsatser tager sit udgangspunkt i, at DSF er en interesseorganisation for lystfiskere i Danmark med følgende vision:​

Lystfiskeri for alle – i en rig natur med flere vilde fisk.​ Og følgende mission:​

DSF arbejder for at skabe det bedst mulige grundlag for alle, der vil dyrke lyst- og sportsfiskeri i Danmark.​

De væsentligste kerneopgaver er:​

– at arbejde for en bedre natur-, miljø- og fiskeriforvaltning. ​

– at gøre lystfiskeriet til en spændende og meningsfuld fritidsinteresse. ​

– at gøre det lettere at være foreningsleder.

DSF er vandmiljøets vagthunde. ​

Vi udarbejder klager, når vi skal have prøvet godkendelser, dispensationer og tilladelser ved Nævnet, hvis vi mener, de ikke overholder loven eller er fagligt utilstrækkelige.​

Udarbejder høringssvar til bekendtgørelser og lovforslag samt udkast til godkendelser, dispensationer og tilladelser.

09.30:Fastsættelse af kontingent for 2023

Kontingentsatserne er godkendt.

10.05: Valg af medlemmer til Forbundsbestyrelsen.

De nyvalgte medlemmer er:

Hans E. Nielsen (genvalgt), Morten Jacobsen (genvalgt), Frederik Lorentzen (genvalgt), Hanna Vestergaard (ny), Kenn Larsen (ny)

Den nye forbundsbestyrelse består af:

Formand Torben Kaas
Bestyrelsesmedlem Hans E. Nielsen
Bestyrelsesmedlem Linda Bollerup Høgh
Bestyrelsesmedlem Morten Jacobsen
Bestyrelsesmedlem Frederik Lorentzen
Bestyrelsesmedlem Jan Karnøe
Bestyrelsesmedlem Arne Lauritzen
Bestyrelsesmedlem Kenn Larsen
Bestyrelsesmedlem Hanna Vestergaard

10.30: Valg af suppleanter
 
De nyvalgte suppleanter er: 

1. suppleant Marie Brandt
2. suppleant Allan Mathiasen 
3. suppleant Torben Meldgaard
4. suppleant Claus Eklundh Christensen

11.00: Valg af revisor

Rådgivning & Revision A/S er genvalgt.

11.05: Valg af Voldgiftsret

Valgte til Voldgiftsretten er: 

Peter Lau Lauritsen​

Erik Thorsen

Valgte suppleanter er: 

Jan Ankjær Sørensen ​

Jesper Thykjær

Evt.

11.35: Formand Torben Kaas siger tak for denne gang