Foreninger

Sportsfiskerforeningen for Oksbøl og Omegn

Oksboelle (Custom).jpg

Sportsfiskerforeningen for Oksbøl og omegn har af Naturstyrelsen lejet Grærup Fiskesø (Grærup Ralgrave), der er en gammel  grusgrav med et vandspejl på ca. 6 ha og med vanddybder op til 10 meter.

Fiskesøen ligger naturskønt tæt på Vesterhavet med et rigt dyreliv ved og omkring søen.

Der er mulighed for fiskeri hele vejen rundt om søen.

Fangstmuligheder:  ørred - aborre - skaller – ål – gedder.

Der sælges dag-, uge-, junior og senior årskort. Køb af årskort giver gratis medlemskab af foreningen ved tilmelding til kassereren. HUSK ved køb af årskort at få foreningens aktivitetskalender.