Ekstraordinær Generalforsamling
Bestyrelsen i Fiskeklub København indkalder til Ekstraordinær Generalforsamling
Tilmeldingsfrist: 06.11.2024 kl. 22.00
Kære medlemmer,
Vores dejlige klub har længe været udfordret af ikke at have et fast tilhørssted. I bestyrelsen arbejder vi fortsat hårdt på, at ændre på dette, med stor hjælp fra både medlemmer, politikere og andre venner af huset.
I denne proces har vi naturligvis også set på hvad vi selv kan gøre for at stå stærkere i det københavnsk lejemarked, og her spiller økonomien en væsentlig rolle.
Vi indkalder hermed til en ekstraordinær generalforsamling i Fiskeklub København med henblik på at fremlægge forslag om en stigning i det årlige medlemskontingent. Efter præsentationen af forslaget vil der være mulighed for spørgsmål og debat blandt medlemmerne. Herefter vil der blive afholdt en afstemning, hvor medlemmerne kan stemme for eller imod forslaget.
Den ekstraordinære generalforsamling vil finde sted her:
Dato: Mandag d. 11. november
Tidspunkt: Kl. 19.30-20.30
Sted: Nørregade 6, 3. sal,1165 København K
Formålet med denne ekstraordinære generalforsamling er at behandle følgende dagsorden:
-
Valg af dirigent
-
Godkendelse af dagsorden
-
Præsentation af forslag om stigning i årligt medlemskontingent
-
Debat
-
Afstemning
-
Eventuelt
Vi opfordrer alle medlemmer til at deltage, da jeres stemmer og meninger er vigtige for foreningens fremtidige retning. Hvis du er forhindret i at deltage, har du mulighed for at afgive fuldmagt til en anden deltager.
Venligst bekræft din deltagelse senest d. 6. november.
Vi ser frem til at se jer til den ekstraordinære generalforsamling.
Med venlig hilsen,
Bestyrelsen,
Fiskeklub København