Klubtur: Sild i Slusen
Efterår er sildetid! Derfor tager vi på en hyggelig klubtur til slusen efter sild d. 7. oktober kl. 17-20.
Slusens artsrigdom rummer også sild. Her i efteråret er det muligt at finde sildestimer lige ude i strømmen.
Stimerne er typisk aktive op til og omkring tusmørket.
Grej
Almindelig spinnestang, behøver ikke at være den top-tunede havørredpind.
Sildeforfang, så småt som muligt dvs. gerne krogstørrelse 10 eller mindre. Hvis man vil undgå at sidde fast i bunden, kan man bruge et blylod i stedet for et blink. Ellers kan man afmontere krogen.
Kastevægten afstemmes efter strømmen - typisk 25-30 g ved kraftig strøm og lettere ved mindre strøm
Kontakt turleder Anders Krarup på tlf. 20144598, hvis du har spørgsmål.
Knæk og bræk
Fiskeklub København