Hold: Hovedstadens Havørreder
Drømmer du om sølvblanke havørreder fra Hovedstadsområdet, så er det nu, du skal følge med og melde dig til vores nye hold "Hovedstadens Havørreder".
Fiskeklub København har allieret sig med to af byens absolut skarpeste havørredfiskere, Anders Ejbye-Ernst og Steven Camin, og starter sammen med dem nu holdet “Hovedstadens Havørreder”.
Over 6 fisketure i Hovedstadsområdet vil de to instruktører dele ud af al deres viden og give dig praktiske tips til dit fiskeri. Undervejs vil der blive fisket på en række af Anders’ og Stevens favoritspots.
Holdet har et loft på 10 deltagere, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Tilmelding er bindende - det vil sige, at vi forventer, at man deltager så vidt muligt i alle turene. Skulle man blive forhindret i at deltage i en tur, skal man hurtigst muligt give besked, så et andet medlem kan få muligheden for at komme med i stedet for.
Praktisk info om holdet:
- Du skal have en cykel, og gerne have ben til 10 kilometer på en tur
- Du skal have waders, da der på nogle ture skal vadefiskes
- Der fiskes primært med spin (blink, flåd, etc), fluefiskeri kan blive aktuelt på visse tur, hvis man har lyst
- Fiskespots varierer og vil blive meldt 1-2 dage før turene
- Fiskespots kan variere helt fra Charlottenlund til Dragør til Avedøre Holme
Datoer for turene:
Torsdag d. 4. april kl. 18-20 - Steven
Torsdag d. 18. april kl. 18.30-20.30 - Anders
Torsdag d. 2. maj kl. 19-21 - Anders
Torsdag d. 16. maj kl. 19.30-21.30 - Steven
Torsdag d. 30. maj kl. 20-22 - Anders
Torsdag d. 13. juni kl. 20-22 - Steven
Holdet er naturligvis ekslusivt for medlemmer og gratis.
Deltagerloft 10 personer. Derefter venteliste.
Knæk og bræk
Fiskeklub København