• Onsdag den 15. november 2023 kl. 18.00-21.00

Klubaften: Foredrag med Jens Bursell

358509476_1121325355494517_2388568252390610265_n.jpg

Onsdag d. 15. november byder vi velkommen til en levende legende indenfor dansk lystfiskeri, nemlig forfatter, redaktør, fisketosse og Fiskeklub København-medlem, Jens Bursell!

Tilmeldingsfrist: 15.11.2023 kl. 18.00

MØD JENS BURSELL HOS FISKEKLUB KØBENHAVN D. 15 NOVEMBER
 
Onsdag den 15. november kan du møde Jens Bursell fra Fisk & Fri hos Fiskeklub København, som fortæller om noget af det fiskeri, han dyrker allermest.

Mødested er Nørregade 6, 3. sal, 1165 København K (Dansk Institut for Partier og Demokrati).
 
Foredraget vil være delt op i tre etaper, som starter klokken 18.00.
 
Første del handler om kystfiskeri efter havørred, hvor du får et grundkursus i de allervigtigste overvejelser, man bør gøre sig inden turen – samt hvordan fiskeriet foregår i praksis.
 
I anden del drejer det sig om geddefiskeriet – hvor og hvordan skal man som begynder gribe fiskeriet an for at få mest muligt ud af det.
 
I sidste heat drejer det sig om det ekstremfiskeri Jens har bedrevet over de sidste par år – med fokus på vertikalfiskeri og sightspin efter kæmpestore maller og stør fra flydering. Et hårrejsende spændende fiskeri, hvor man kan ende med at blive flået rundt i flyderingen af fisk i 100-kilos klassen.
 
På denne aften vil du som et særtilbud kunne købe alle Jens' sidste tre bøger – ”Havørred – Refleksioner på kysten”, ”Geddefeber” og ”Friluftsliv – fra drøm til virkelighed” til en nedsat pris på 250 kroner/stk for førstnævnte og 200 kroner for sidstnævnte.
 

Knæk og bræk

Fiskeklub København

Tilmeldingsfrist er overskredet.