Kysthjælper-konference: Med kurs mod en rigere havnatur
Deltag i Kysthjælpers konference lørdag den 5. april 2025.
Tilmeldingsfrist: 23.03.2025 kl. 23.55
Siden projekt Kysthjælper tog fat i 2021, har frivillige kysthjælpere håndteret tonsvis af sten og plantet tusindvis af ålegræsskud for at genoprette Danmarks havnatur. Den frivillige indsats har skabt flere levesteder for fisk, bunddyr og planter – og bidraget til, at naturgenopretning i havet får større opmærksomhed end nogensinde før.
Nu inviterer vi dig til at fejre succesen sammen med os og tage del i samtalen om fremtiden.
Ved Kysthjælpers konference vil du høre om:
-
Tilstanden ved Danmarks kyster før og nu (v. Peter Grønkjær, professor ved Aarhus Universitet)
-
Resultatet af Kysthjælpers frivillige arbejde
-
Kysthjælpers erfaringer med marin naturgenopretning
-
Fremtiden for marin naturgenopretning – muligheder og udfordringer (v. Mogens Flindt, professor ved Syddansk Universitet)
Konferencen er for alle med interesse for havets natur. Både jer, der har været med til at skabe nye ålegræsbede, stenrev og muslingebanker, og jer, der gerne vil i gang med marin naturgenopretning. Vi håber at se både frivillige, forskere og repræsentanter fra kommuner og organisationer til en dag fyldt med inspiration, læring og fejring af de resultater, vi sammen har skabt for havet!
Praktisk information
Dato: Lørdag den 5. april 2025
Tid: Kl. 9-16
Sted: Vingsted Hotel og Konferencecenter, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten
Pris: Det er gratis at deltage, og der er fuld forplejning. Du skal selv betale for transport til og fra konferencen.
Tilmelding: Pladserne er begrænsede, så tilmeld dig hurtigst muligt.
Husk at melde fra igen, hvis du bliver forhindret i at deltage.
Har du spørgsmål, kan du kontakte Kysthjælpers projektleder Erik Haar Nielsen på ehn@sportsfiskerforbundet.dk