• Fredag den 15. september 2023 kl. 15.00

Laksecamp for unge

Laksecamp for unge.png

Laksecamp for unge - ved Skjern å

Tilmeldingsfrist: 01.09.2023 kl. 12.00

Er du ung, og vil du gerne fange din første laks, eller blot blive en bedre laksefisker? Så er kurset Laksefeber lige noget for dig! En weekend ved Skjern å, hvor kammeratskab, bål, konkurrencer og laksenørderi er temaet. Skjern å har de sidste mange år bevist, at åen er med helt i toppen ang. fangster. Det er her, drømme går i opfyldelse!

Laksecamps Facebook-gruppe
– her sker alt det sjove!

 

Lakseweekend i luksus
Den 15.-17. september 2023 arrangerer Danmarks Sportsfiskerforbund kurset Laksecamp for unge. Vi skal bo i den luksuriøse Zpey Lodge, som ligger få 100 meter fra åen. I gåafstand fra lodgen er der spændende stræk af åen, hvor storlaksen bor, og hvor chancen for drømmefisken altid vil være til stede.  

I løbet af de to fiskedage vil vi gøre alt, for at du oplever det fantastiske ved laksefiskeriet, og forhåbentlig får en masse værktøj med i bagagen, således at du i dit senere lystfiskerliv er klædt godt på til at jagte fiskenes konge.

Fiskeriet i sensommeren er præget af mange fisk i åen. De mindre blanke fisk, er begyndt at trække op, hvor de større fisk har stået i åen i noget tid. Chancerne for laks er altså gode på denne årstid!  

Om aftenen vil der med gode røverhistorier og snacks, blive hygget for fuld skrue rundt om bålet, hvor dagens fiskeoplevelser vil blive delt.

Læs artiklen om sidste års Laksecamp her.

Husk, der udbydes et begrænset antal pladser på campen, som er fortrinsvist for unge lystfiskere.

Dokument med yderligere informationer omkring grej, oppakning m.m. tilsendes til deltagerne når kurset nærmer sig.

Laksecamps Facebook-gruppe
– her sker alt det sjove!

 

Afbudsregler: Afbud efter 15. august ingen penge retur. Ved afbud før 15. august betales et administrationsgebyr på kr. 500,-

 

Instruktører

Prisoverblik

Medlem: kr. 1.200,00
Ikke-medlem: kr. 1.650,00