• Torsdag den 16. februar 2023 kl. 19.00

Temaften med Kysthjælper: Fiskene i de kystnære områder i Aarhusbugten

Stenrev_ørred_1_Niels Vestergaard.jpg

Hvorfor er fiskebestandene gået tilbage, og hvad kan vi gøre for at hjælpe dem på vej igen?

Tilmeldingsfrist: 15.02.2023 kl. 23.55

Kom, og hør professor i marinbiologi, Peter Grønkjær, fortælle historien om de kystnære fiskebestande i Aarhusbugten. Hvad kræver de af deres omgivelser, og hvordan kan frivillige kysthjælpere være med til at forbedre fiskebestandene?
 
Projekt Kysthjælper giver havet en hånd ved at udplante ålegræs og etablere stenrev og muslingerev i samarbejde med frivillige. På temaaftenen kan du møde Kysthjælpers projektleder Erik Haar Nielsen og faglig rådgiver Torben Ankjærø, begge fra Danmarks Sportsfiskerforbund, som driver Kysthjælper.

Læs mere om projektet her: www.kysthjælper.dk
 
Temaaftenen foregår torsdag den 16. februar kl. 19.00-21.30 på adressen Byleddet 2, 8220 Brabrand.

Alle er velkomne, og det er gratis at deltage. Af hensyn til planlægningen ser vi gerne, at du tilmelder dig på forhånd senest den 15. februar.