Sammen siger vi: "Befri åerne"

Spærringer udgør i dag et af de væsentligste problemer for udbredelsen af vores fiskearter, og derfor kæmper Danmarks Sportsfiskerforbund for at befri åerne fra deres lænker. Men vi har brug for din støtte!

Derfor har vi lanceret en T-shirt med et klart budskab »Befri åerne«, hvor alt overskud går til arbejdet for at fjerne spærringer i de danske vandløb – til gavn for de vilde vandrefisk og lystfiskeriet.

Køb en kampagne-T-shirt for 299 kr., eller meld dig ind nu og støt os i kampen for at befrie åerne.

Køb T-shirten her. Tak for din støtte!

Unik og bæredygtig T-shirt
Den nye T-shirt er designet af den dansk-finske illustrator Oliver Seppo (@oliverolife), der blandt andet er kendt for sine mange satiriske illustrationer til DR.dk. Olivers kunstværk er trykt på en bæredygtig T-shirt* af økologisk bomuld i blød stretch-kvalitet med en god pasform. T-shirten fås i str. S-XXL.

*GOTS, FAIRTRADE, ​EU ECOLABEL​, SA8000​, NEUTRAL® RESPONSIBILITY​, OEKO-TEX​

Grå T Shirt
Befri 1
Hvid T Shirt
DSCF0556
DSCF0562
DSCF0563
Hertil og ikke længere. Gamle møllespærringer findes stadigvæk mange steder i landet og begrænser fiskebestandene.
Hertil og ikke længere. Gamle møllespærringer findes stadigvæk mange steder i landet og begrænser fiskebestandene.

Hvad gør Danmarks Sportsfiskerforbund?

Initiativer ved vandkraftværker:
- Sagsbehandlingen er ofte kompleks, når det handler om at fjerne spærringer ved vandkraftværker. I disse sager fremskaffer Danmarks Sportsfiskerforbund bl.a. dokumentation i form af faglige rapporter og sikrer, at de bedste løsningsmuligheder for fiskebestandene kommer i spil.

Initiativer ved dambrugsspærringer:
- Vi kræver, at vandindvinding sker fra grundvandsboringer, eller å-vand pumpes ind i dambruget, der skal recirkulere vandet.

 

- Vi støtter initiativer til ombygning til moderne dambrug fri for vandindvinding fra vandløb.

 

- Vi har sikret den nuværende opkøbsordning, som nedlægger ældre anlæg og deres spærringer.

 

- Vi har sikret, at dambrugere får betalt meromkostninger i en årrække, hvis de vælger en pumpeløsning og fjerner den spærrende opstemning.

 

Du kan læse mere om vores arbejde her eller i Sportsfiskerens Indblik nederst på siden.

Fiskenes fjende nummer 1

Mølleopstemninger, vandindtag ved dambrug, engvandingsanlæg, rørunderføringer, vandkraftværker og rørlægninger. Der findes tusindvis af spærringer rundt om i Danmark, og de fungerer som propper i vandløbene og hindrer en række fiskearter i at svømme frit op og ned i vores vandløbssystemer. Og spørger man landets ledende forskere inden for fiskepleje og vandløbsrestaurering, er spærringerne i dag en af de væsentligste udfordringer, når det kommer til at skabe store, sunde fiskebestande i vores vandløb – og dermed også store bestande af for eksempel havørreder på kysterne.

Danmark er netop nu på vej ind i Vandplanperiode 3, der går fra 2021-2027. Det er den sidste vandplanperiode, og der skal derfor findes passageløsninger i de såkaldt målsatte vandløb. Der er tale om en "skal-opgave" og ikke en "kan-opgave". Kommunerne og staten er forpligtede overfor EU til at finde løsninger de steder, hvor spærringer udgør et problem for vores fiskebestande og for naturen i vandløbene. 

Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder først og fremmest med høringssvar og klager, hvor vi gennem de politiske systemer, kræver løsninger på ulovlige eller problematiske spærringer.

Men vi vil dog helst i dialog med vores vandløbsmyndigheder, lodsejere, sportsfiskerforeninger og andre interessenter omkring vandløbene, så vi kan få skabt fælles og langtidsholdbare løsninger.

Befri Åerne 2

Hæng "Befri åerne" på væggen
Udover T-shirts har vi også fået lavet en unik plakat med samme budskab.

Vi er gået sammen med webshoppen www.myfishposter.com om at tilbyde plakaten, og alt overskuddet fra salget går til Danmarks Sportsfiskerforbunds arbejde for at fjerne spærringer i de danske vandløb. Køb plakaten her.